Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grænsekontrol sikrer Øresundsbroen historisk milliardoverskud

Trafikken på broen mellem Sverige og Danmark steg sidste år med fem procent og har givet den bedste indtjening i broens historie. Men det bliver ikke billigere for pendlerne af den grund.

For dem, der før var vant til at krydse gnidningsløst rundt i Øresundsregionen, har det seneste år været mere udfordrende.

Men grænsekontrollen mellem de to lande har samtidig været medvirkende til, at Øresundsbroen sidste år nåede et milliardoverskud.

Det er trafikrekord og lave renter, der har givet Øresundsbroen det bedste resultat, siden broen åbnede for trafik i juli 2000.

Resultatet blev 1,03 milliarder kroner før såkaldte værdireguleringer af Øresundsbroens gæld og aktiver. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Trafikken på broen steg med fem procent i løbet af 2016, og det skyldes blandt andet grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige, som har gjort det mere besværligt at komme til Sverige med tog, mener konsortiet bag broen.

Sammenlagt krydsede 7,4 milliarder køretøjer broen – og det overhæler dermed den hidtidige rekord fra 2009. Samtidig blev omkostningerne til renter mindre som følge af, at renterne fortsat er lave, og inflationen er lav.

Lige nu estimeres det ifølge TT at broen, der kostede 19,6 millarder at bygge, vil være tilbagebetalt i 2034.

Men trods de rekordgode tal bliver det ikke billigere for danskere at rejse over til Sverige på weekendshopping:

»Nej, sådan anskuer vi det ikke. Skal vi lykkes med at løse opgaven med at finansiere broen, så er der, vi er,« siger administrerende direktør Caroline Ullman-Hammer.

Færre tager toget

Mens tallene er rigtig gode for Øresundsbroen, ser det til gengæld knap så lyst ud hos DSB.

DSBs presseservice oplyser til Berlingske, at man i årene før grænsekontrollen oplevede en passagerfremgang, som nu er væk.

I december 2016 opgjorde DSB, at de havde oplevet 12 procent færre passager på togene over Øresund i forhold til 2015.

Kontrollen af ID for passagerer, der rejser over Øresund med tog, kostede i 2016 omkring 70 millioner kroner i direkte omkostninger. Der er indgået en aftale om, at Skånetrafikken betaler halvdelen af udgifterne, så det kostede hvert selskab 35 millioner kroner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.