Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Grækerne stemte massivt nej til EUs hestekur

Venstrefløjspartiet Syriza vandt søndag en jordskredssejr i Grækenland. Det betyder et skarpt opgør med EUs sparekrav, og at EU har fået sin første antispare-regering. Syriza må holde sig til den gamle regerings løfter, siger tysk talsmand.

Vinderen af det græske parlamentsvalg, venstrefløjspartiet Syrizas leder, Alexis Tsipras, vinker, efter at han har været inde at stemme i Athen søndag. Foto: Louisa Goulimaki
Vinderen af det græske parlamentsvalg, venstrefløjspartiet Syrizas leder, Alexis Tsipras, vinker, efter at han har været inde at stemme i Athen søndag. Foto: Louisa Goulimaki

Med en jordskredssejr til partiet Syriza på den yderste venstrefløj har grækerne med et overvældende flertal stemt imod den sparekurs, som blandt andre EU har pålagt Grækenland til gengæld for milliardlån på omkring 1.800 milliarder kroner. Efter fem år med benhårde besparelser har grækerne fået nok og stemte i går massivt – omkring 36 procent – på det parti, der har lovet forandring, mere velfærd, hjælp til de fattige og et krav til EU om eftergivelse af gæld.

»Det er en sejr, som ikke kun angår det græske folk, men giver genlyd og lettelse i hele Europa,« sagde talsmand for Syriza Panos Skourletis i aftes.

Grækenland bliver det første land i Europa, der får en regering, som direkte afviser den sparekurs, som især Tyskland og kansler Angela Merkel har stået for.

Mens de europæiske ledere i går var tavse, skrev den tidligere svenske udenrigsminister Carl Bildt i et tweet: »Syriza har i Grækenland vundet et valg på at love, at skatteydere i andre eurolande vil betale endnu mere til dem. Det er modigt.«

Syriza og grækerne håber på at kunne genforhandle de skrappe lånebetingelser i hjælpepakkerne fra EU, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank. Og hvis det skal lykkes, er det nødvendigt med lydhørhed i resten af EU og opbakning fra andre lande i Sydeuropa.

Syriza vil desuden have iværksat hjælpeprojekter for den voksende del af den græske befolkning, der efter fem års hestekur står uden job og uden social sikring. Siden 2009 er Grækenlands BNP faldet med en fjerdedel, indkomsterne med en tredjedel, og arbejdsløsheden er vokset til 26 procent.

»Grækerne ser en sejr til Syriza som det eneste lys for enden af tunnellen. De har nu oplevet seks års recession, krise og humanitær deroute, og det eneste, der giver dem håb om en bedre fremtid, er at stemme på Syriza,« siger Tom T. Kristensen, ekstern lektor i grækenlandsstudier ved Københavns Universitet, til BNB.

Uro på finansmarkederne

Det nuværende regeringsparti, det konservative Nyt Demokrati har fået omkring 28 procent af stemmerne, mens det nyfascistiske parti Gyldent Daggry har fået omkring seks procent.

I det græske valgsystem får vinderpartiet tildelt 50 »bonusmandater« i parlamentet med 300 pladser.

Udsigten til et nyt og uprøvet venstrefløjsparti med regeringsmagten har op til valgdagen skabt uro på finansmarkederne og rystet de små tegn på et skrøbelig græsk opsving. I aftes sagde Philipp Missfelder, som er udenrigspolitisk talsmand for det tyske regeringsparti CDU/CSU, at der er bekymring i Tyskland over skiftet til en populistisk bevægelse, og at det er »meget dårligt for Europa og euroen«.

»Det er ikke overraskende, at folk er ulykkelige over besparelserne ikke bare i Grækenland, men også i lande som Italien. Men vi tror ikke, at Syriza skal forvente, at Tyskland genforhandler deres program. De bliver nødt til at holde sig til, hvad den tidligere regering har lovet,« sagde han.

Syrizas leder, Alexis Tsipras, har med en skarp retorik over for EU forstærket billedet af, at han og Merkel er de to modpoler i styrkeprøven om den græske – og i større perspektiv de trængte EU-landes – gældskrise.

Flere internationale økonomer og iagttagere mener, at EU efter valget kan være klar med et tilbud om at forlænge løbetiden på den græske gæld betydeligt og måske sænke renten på gældsbetalingerne yderligere fra et i forvejen lavt niveau.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.