Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gråt, vådt og blæsende: Sådan bliver weekendvejret

2015 skydes i gang med blæst, regnvejr og gråt vejr. Til gengæld holder temperaturerne sig over frysepunktet.

Hvis årets første weekend sætter tonen for vejret resten af 2015, så kan danskerne berede sig på et vådt og blæsende år.

For der er ikke specielt meget at se frem til i den kommende weekend, der for manges vedkommende markerer afslutningen på jule- og nytårsferien.

Weekenden skydes i gang med en blæsende fredag, og her bør bornholmere og vestjyder i særlig grad holde et solidt tag på hatten, når man bevæger sig udenfor, meddeler Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

»Der bliver kraftige vindstød, og vi har varslet om, at nogen af de her vindstød kan være af stormstyrke. Bornholm og vestjyderne ser umiddelbart ud til at være dem, der står til at blive hårdest ramt,« oplyser Lars Henriksen, vagthavende hos DMI.

Og lørdagen byder ikke ligefrem på mere opmuntrende nyheder. For nok stilner blæsten af, men til gengæld melder regntunge skyer deres ankomst.

»Lørdag bliver halvskidt, det bliver skyet, og der vil komme regn. Og vi vil få temperaturer omkring fem grader med frisk vind til kuling fra vestlig retning,« siger Lars Henriksen.

Lidt bedre tegner billedet sig søndag, for her bliver det i det mindste tørt, og der vil sågar være mulighed for at se solen i ny og næ. Til trods for det vil termometret dog næppe snige sig over de fem grader, oplyser DMI.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.