Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gør det pænt og trygt i uha da da-kvartererne

Borgmesteren i belgiske Mechelen er blevet kendt ud over landets grænser for sin konsekvente og meget offensive integrationspolitik.

Udsnit fra Mechelens indre by. Foto: Scanpix.
Udsnit fra Mechelens indre by. Foto: Scanpix.

Hans kamp imod kriminalitet og for integration har gjort Bart Somers berømt. Borgmesteren i belgiske Mechelen insisterer da også på, at borgerne i hans by skal vænne sig til at leve i et mangfoldigt samfund.

»Den enkelte bør spørge sig selv: Hvad kan jeg bidrage med for at gøre det til en bedre by,« sagde han til tysk radio, der for nylig var på besøg i den flamske industriby.

Mechelen var tidligere kendt for gobeliner og flamske kniplinger, men slog sig i det 19. århundrede for alvor op på jernbaner og metalindustri. Den tunge, kulfyrede industri prægede området, og i 1990ere var Mechelen endt som en skamplet på Belgien: Forsømt og beskidt, præget af høj kriminalitet og i øvrigt en højborg for det højre-radikale parti Vlaams Belang.

Så der var nok at tage fat på for den unge borgmester, der satte sig på posten i 2001. Alene navnet antydede dog, at her nok var tale om en mand med en vis pondus:

Bartolomeus Jozef Lodewijk Rosalia Somers. Sådan.

Somers slog til lyd for, at bystyret skulle være synligt for borgerne og konsekvent i sin optræden. Og så indså han hurtigt, at hvis en femtedel af indbyggerne er indvandrere fra Nordafrika, er integration helt afgørende for byens trivsel.

»Frihed og mangfoldighed er to sider af samme sag,« lød kongstanken, som han gerne uddybede i foredrag og i rapporten »Combatting Radicalisation and Violent Extremism«.

Den vigtigste indsats i ghettoer er at investere i god infrastruktur og ditto byrum, så gader og veje bliver overskuelige og rene og dermed også trygge for de lokale at færdes i.

Og der bliver virkelig ryddet op i Mechelen. Kommer det til skubberier, træder politiet straks til, og det er et fast princip, at det altid er de samme personer, der tager sig af en given konflikt.

Da Somers mødte sin Amager Fælled

Alt dette førte til, at Bart Somers som den seneste er udråbt til Årets Borgmester af organisationen City Mayors Foundation:

Han har formået at gøre »en lidt forsømt by til et af de mest attraktive steder i Belgien«, hed det bl.a. i begrundelsen. Men selv en tiljublet borgmester kan række for vidt. Det har også Somers måttet sande, idet et ambitiøst projekt med 369 nye boliger i Spreeuwenhoek er stødt på en indædt modstand, som man nok vil nikke genkendende til i København.

Som tilfældet var, da man præsenterede tankerne om det nye Øster Fælled Kvarter på Amager, kritiseres projektet i Mechelen, fordi det omfattede en forbindelsesvej gennem et afholdt skovområde.

Og den går ikke. Den spidssnudede frø på Amager Fælled og den historiske skov Bos van Loos er for tunge modstandere. Selv for Årets Borgmester.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.