Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Gøgereden« har skadet hjælp til psykisk syge

Den ikoniske film har været med til at skabe frygt for en behandling, elektrochok, som ellers kunne forebygge et stort antal selvmord, mener danske psykiatere. Ny undersøgelse gør op med myten om, at det skulle være en farlig behandling.

Filmen'Gøgereden' (One flew over the Cuckoo's nest) med Jack Nicholson i hovedrollen fra 1975 har været med til at skabe frygt for en behandling, elektrochok, som ellers kunne forebygge et stort antal selvmord, mener danske psykiatere. Ny undersøgelse gør op med myten om, at det skulle være en farlig behandling..
Filmen'Gøgereden' (One flew over the Cuckoo's nest) med Jack Nicholson i hovedrollen fra 1975 har været med til at skabe frygt for en behandling, elektrochok, som ellers kunne forebygge et stort antal selvmord, mener danske psykiatere. Ny undersøgelse gør op med myten om, at det skulle være en farlig behandling..

»Gøgereden«, den ikoniske film med Jack Nicholson i hovedrollen som en oprørsk patient på et psykiatrisk hospital, har været til stor skade for psykiatrien og behandlingen af psykiske syge.

Den har nemlig været med til at skabe en helt urimelig og ubegrundet frygt for en behandling, elektrochok, som ellers er meget effektiv og kan redde liv blandt patienter med bl.a. svære depressioner og selvmordstanker.

Realiteten er således, at det er en nærmest ufarlig behandling med meget lav risiko.

Dét er budskabet fra danske psykiatere i forbindelse med en ny stor undersøgelse, som har kortlagt dødeligheden ved brug af elektrochokbehandling (ECT), der på film ofte forbindes med tvangsbehandling af skrækslagne patienter af hårdhændede læger.

»Forestillingen om at få et elektrisk stød gennem hovedet er ubehagelig, og nogle patienter har svært ved at gøre sig fri af skræmmebilledet fra film, hvor det nærmest slår gnister fra patienten, som ligger i voldsomme kramper. Men det har ikke meget med virkeligheden at gøre, og sandsynligheden for at dø i forbindelse med ECT er, som vi har påvist, forsvindende lille,« siger læge og lektor Søren D. Østergaard fra Aarhus Universitetshospital i Risskov.

Han er hovedforfatter på en undersøgelse, der samler viden fra et stort antal studier i mange lande over en længere årrække om dødeligheden ved elektrochokbehandling. Det væsentligste resultat er, at der kun findes ét ECT-relateret dødsfald i de 414.747 ETC-behandlinger, der er registreret i undersøgelser offentliggjort fra 2004 og frem, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Går man flere år tilbage og inddrager hele undersøgelsesgrundlaget i form af 15 studier med data fra 32 lande publiceret fra 1976-2014, beregnes den ECT-relaterede dødelighed til 2,1 pr. 100.000 behandlinger, fremgår det af undersøgelsen, der netop er publiceret i tidsskriftet Acta Psychiatrica Scandinavica.

Til sammenligning er risikoen for at dø i forbindelse med en operation i fuld bedøvelse for nylig opgjort til at være 3,4 pr. 100.000 operationer.

»Det er en forsvindende lille risiko, særligt når man tager i betragtning, at mange patienter, der får ECT er ældre mennesker med både svære psykiske og fysiske lidelser,« siger Søren D. Østergaard.

Han lægger ikke skjul på, at undersøgelsen er lavet med henblik på at gøre op med billedet af, at elektrochok er en farlig behandling, man skal holde sig fra. En myte, der bl.a. er opstået som følge af Milos Formans 43 år gamle film om Randle McMurphy, der tvinges i elektrochokbehandling på et psykiatrisk hospital i 1970´ernes Oregon i USA.

Ifølge Søren D. Østergaard har det været med til at skabe en betydelig modvilje mod behandlingen over store dele af verden. Han henviser bl.a. til, at hver femte brite i en spørgeskemaundersøgelse udtrykte angst for at dø af ECT, ligesom nogle patienter er så bange for behandlingen, at den ikke kommer i brug.

En undersøgelse har desuden vist, at ECT, også efter »Gøgereden«, altovervejende er blevet præsenteret negativt på film og ofte fremstilles som en behandling, der gennemføres med tvang og uden bedøvelse, selv om behandlingen i udviklede lande udelukkende udføres under fuld bedøvelse og med brug af muskelafslappende lægemidler, så muskelkramperne er minimale.

»Gøgereden er en fantastisk god film, men den har været meget skadelig for psykiatrien, fordi ECT bliver vist som en afstraffelsesmetode. Det kunne ikke være længere fra virkeligheden. Det er ærgerligt med disse skræmmebilleder, for metoden er – ud over at være stort set ufarlig – en utrolig effektiv behandling for mange patienter med bl.a. svær psykose, mani eller depression,« siger Søren D. Østergaard.

Vurderingen er dog, at behandlingen bruges i passende omfang i Danmark, hvor den gives til op imod 2.000 patienter om året, men i andre lande er man mere tilbageholdende, og det kan undersøgelsen måske være med til at ændre på, håber Søren D. Østergaard.

»Hvert år er der næsten 800.000 selvmord på verdensplan, og det er min klare overbevisning, at mange af disse mennesker kunne være reddet med ECT,« siger han.

I landsforeningen SIND er landsformand Knud Kristensen tilfreds med, at det nu er påvist, at ECT-behandlingen ikke er livstruende. Det har nu heller ikke været fornemmelsen, at den skulle være det, og i foreningen har man mere haft fokus på de bivirkninger, der kan være i form af hukommelsesproblemer, fremhæver han.

»Jeg synes, at ECT er en skånsom og virkningsfuld behandling. Men det er også klart, at man er nødt til at forholde sig til, at nogen på grund af filmen og historiske årsager er bange for behandlingen. Den bekymring skal man lytte til, ligesom man skal anerkende og oplyse om, at der kan optræde bivirkninger hos nogen,« siger Knud Kristensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.