Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gode chancer for sol i weekenden

Weekenden byder på nattefrost, enkelte snedrys og gode muligheder for at se solen i hele landet.

Det bliver koldt med gode chancer for sol i weekenden.
Det bliver koldt med gode chancer for sol i weekenden.

København. Koldt og vinterligt med gode muligheder for at se solen.

Sådan lyder den korte version af prognosen for den kommende weekend ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

- Det vil stadigvæk være vinterligt med frostvejr om natten og kun lige omkring frysepunktet i dagtimerne, fortæller Thyge Rasmussen, vagthavende meteorolog, tidligt fredag morgen.

Fredag vil det holde tørt de fleste steder i landet. Kun i Nordjylland vil der være mulighed for nedbør i form af en smule sne.

- Bilisterne i Nordjylland skal stadig være opmærksomme på det glatte føre, da det stadig sner en smule, men ellers giver vejret ikke anledning til de store problemer i trafikken, fortæller Thyge Rasmussen.

Kun bornholmerne kan ifølge meteorologen med rimelighed forvente at se solen i løbet af fredagen.

Temperaturerne falder til et par grader under frysepunktet natten til lørdag, der vil blive weekendens flotteste dag.

- Lørdagen vil byde på de bedste chancer for at se solen, og det gælder hele landet. Men det vil føles koldt, da der vil være frisk til hård vind flere steder, siger Thyge Rasmussen.

I løbet af eftermiddagen vil der komme flere skyer ind over landet østfra, og især ved de østvendte kyster vil vinden tage til.

Det kolde vejr fortsætter, og frosten vender tilbage natten til søndag.

Søndag vil solen igen blive fortrængt bag et skydække, mens vinden kun stedvist vil være frisk.

- Der kommer lidt flere skyer søndag, og der kan også drysse lidt sne flere steder, siger Thyge Rasmussen.

- Men der kan også gå lidt huller i skyerne, så man kan ane solen, hvis man er heldig, så generelt bliver det lidt lysere i weekenden, tilføjer han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.