Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

GoBoat-ejer om dødsulykke: »Vi tænker enormt meget på de to piger og deres familier«

Kasper Eich-Romme (i midten) er medstifter af GoBoat og fortæller om det øjeblik, hvor han blev informeret om weekendens tragiske dødsulykke ved Langebro
Kasper Eich-Romme (i midten) er medstifter af GoBoat og fortæller om det øjeblik, hvor han blev informeret om weekendens tragiske dødsulykke ved Langebro

Kasper Eich-Romme har sammen med to partnere stiftet bådudlejningsfirmaet GoBoat, og det var også et arbejdsærinde, da han i Aarhus sad og overværede en af sine både til musikarrangementet 'SPOT Festival'.

En helt normal arbejdsdag... indtil telefonen ringede. For på samme tidspunkt som festivalglade mennesker drak øl og hyggede sig i Aarhus, lød der et højt brag ved Langebro i København. Med 50 km/t bragede en vandscooter ind i en GoBoat-båd og dræbte to sagesløse og uskyldige piger:

»Jeg bliver ringet op af en kollega i det, at ulykken sker. Han fortæller mig, at han kan se, der er sket noget, men at han ikke ved mere. Kort tid efter bliver jeg så ringet op igen, og denne gang er det den kollega, som er sejlet ud til ulykken,« fortæller den tydeligt rystede GoBoat-stifer Kasper Eich-Romme til BT.

GoBoat-medarbejderen i København var på land, da ulykken skete, men sejlede straks ud til ulykkesstedet og var en af de første derude:

»Han fortæller mig, at der er en omkommet og en anden tilskadekommet (omkommer senere, red.), og at det er meget alvorligt. Jeg er helt vanvittigt rystet på det tidspunkt og tænker selvfølgelig, at det jo er helt igennem forfærdeligt,« fortæller Kasper Eich-Romme.

Derefter følger flere timer, hvor Kasper Eich-Romme konstant er i røret. Han taler med ansatte, bekendte, familie og sine to partnere, der var i København og straks tog ud til Langebro, da de fik besked om ulykken. I løbet af aftenen bliver det også klart, at to unge, amerikanske kvinder har mistet livet, og at otte personer er anholdt.

Kasper Eich-Romme fortæller, at der har været 'en mærket stemning' i firmaet siden den tragiske hændelse, men at de gør alt for at hjælpe deres ansatte. Det indebærer, at alle medarbejdere er blevet tilbudt krisehjælp, og at der i dag er et særligt tilbud:

»Der er heldigvis ikke så mange ansatte, der er direkte berørt af ulykken, men jeg mærkede selv, hvordan det var, da jeg sad væk fra ulykken. Så i dag har vi tilbudt alle vores medarbejdere, at de kan komme ned hos os og hente en blomst, som de kan gå op med ved Langebro og lægge til minde om de to kvinder,« siger GoBoat-stifteren.

Søndag blev de otte anholdte personer fremstillet i et grundlovsforhør i Københavns Byret. Her blev syv af de anholdte løsladt, mens en 24-årig mand nu er blevet sigtet for blandt andet uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og varetægtsfængslet frem til 1. juni.

GoBoat holder åbent i disse dage, men det er muligt at få annulleret sin booking gratis, hvis man er utryg ved at sejle i disse dage. Og netop utrygheden er noget, som Kasper Eich-Romme gerne vil have elimineret:

»Folk skal selvfølgelig vide, at der er ikke at grund til bekymring, når man sejler i havnen, og slet ikke når vi forhåbentligt får fjernet de her sindssyge jetski.«

Og det er en sag, som GoBoat vil gå ind i med resten af aktørerne ved havnen, men indtil da handler det for bådudlejningsfirmaet om at få den forfærdelige ulykke på afstand:

»Det har været en meget hård oplevelse. Lige nu kæmper vi også med at holde hovedet oppe, for det er sgu også vigtigt for de ansatte. Og så tænker vi enormt meget på de to piger og deres familier,« fortæller Kasper Eich-Romme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.