Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Glødende skorsten på Fredensborg Slot førte til udrykning

Brandvæsnet rykkede natten til fredag ud til en skorstensbrand på Fredensborg Slot, men der var ikke ild løs.

Middag på Fredensborg Slot i anledning af Dronning Margrethes fødselsdag, torsdag den 16. April 2015.
Middag på Fredensborg Slot i anledning af Dronning Margrethes fødselsdag, torsdag den 16. April 2015.

Nogen fyrede natten til fredag tilsyneladende så kraftigt op i en pejs på Fredensborg Slot, at brandvæsnet blev alarmeret.

Klokken 1.38 løb der via alarmcentralen en anmeldelse om skorstensbrand på Fredensborg Slot ind. Og det fik Nordsjællands Brandvæsen til at rykke ud.

»Vi tager altid den slags alvorligt, men der var ikke nogen brand. Vi gætter på, at der er blevet fyret godt op, og at det gav nogle gløder ud af skorstenen,« fortæller indsatsleder Carsten Jensen fra Nordsjællands Brandvæsen.

Ved ankomsten til stedet kunne brandfolkene straks se, at der ikke var ild i bygningen, og derfor kørte de ifølge Carsten Jensen tilbage til brandstationen.

Ifølge kongehusets hjemmeside har dronningen i disse dage residens på Fredensborg Slot. Om hun så også var der natten til fredag, da sprøjterne kom susende, vides endnu ikke, da det ikke har været muligt at få det bekræftet.

Regentparret opholder sig ofte på Fredensborg Slot, navnlig om foråret og efteråret. Slottet danner ofte rammer om større begivenheder i kongehuset, for eksempel fødselsdage.

Fredag fylder prinsesse Isabella ti år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.