Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Glem samlerabatten: Sådan sparer du tusindvis af kroner på forsikringerne

De to forsikringsselskaber, der er bedst og billigst, tilbyder ikke samlerabat, mens de dyreste på listen gør.

For de fleste lyder det logisk, at jo mere rabat man får, desto billigere bliver det.

Mange selskaber lokker derfor med samlerabat, hvor du kan få op til 32 procent rabat, hvis du for eksempel samler alle forsikringerne hos ét selskab.

Men en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at samlerabatten langt fra giver de billigste forsikringer.

- Undersøgelsen viser, at de selskaber, der giver samlerabat, generelt har højere priser. De to selskaber, der er billigst, tilbyder slet ikke samlerabat, siger Lars Baadsgaard, der er projektchef i Forbrugerrådet Tænk.

De har undersøgt de fire mest almindelige forsikringer: Bilforsikring, husforsikring, indboforsikring (familieforsikring) og ulykkesforsikring.

Testen viste, at der er over 5000 kroners forskel i de ni største forsikringsselskaber herhjemme, hvor selskaberne med samlerabat ligger i den dyre ende.

Alligevel er der mange, der foretrækker at have alle forsikringer samlet et sted, fordi det kan virke uoverskueligt at skulle sprede forsikringerne ud på flere selskaber, forklarer Lars Baadsgaard.

- Men hvis man spreder sine forsikringer ud på to eller tre selskaber, kan man i mange situationer kombinere sig til en samlet bedre pris og dækning, end hvis alle forsikringer er samlet ét sted, siger han.

Hos Forsikring og Pension mener de, at det er op til den enkelte, om man vil samle alle forsikringerne hos et selskab eller sprede dem ud over flere.

- Det er en smagssag, hvad man bedst kan lide, men man må aldrig udelukkende tænke på prisen, siger Hans Reymann-Carlsen, der er underdirektør i Forsikring og Pension.

Prisen er vigtig, men det er vigtigere at kigge efter, om forsikringen dækker det, man har brug for, mener han.

For selv om mange forsikringer er ens på mange måder, så er der forskelle - eksempelvis på dækningen af drivhuse.

- Det er virkelig ærgerligt, hvis nu man har sparet penge, men forsikringen så lige præcis ikke dækker der, hvor man har brug for det, siger han.

Begge eksperter råder til at bruge siden forsikringsguiden.dk, hvor man kan taste sine egne oplysninger ind og få et både overordnet og detaljeret overblik over priser og kvalitet ved de forskellige selskaber.

 

/ritzau/FOKUS

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis