Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Giv dine børn en sikker skiferie

Foruden sikkerhedsudstyr har børn brug for undervisning og viden om god adfærd på bjerget, når de står på ski.

Sørg for, at børnenes sikkerhedsudstyr er i rigtig størrelse, og at bindinger er indstillet korrekt, samt at støvlerne sidder korrekt i ski og på fødderne. Free/Michael Barrett Boesen/colourbox
Sørg for, at børnenes sikkerhedsudstyr er i rigtig størrelse, og at bindinger er indstillet korrekt, samt at støvlerne sidder korrekt i ski og på fødderne. Free/Michael Barrett Boesen/colourbox

København. Skiferiesæsonen er i gang, og mange familier tager de kommende måneder nord- eller sydpå for at få nogle gode vinteroplevelser.

Men en god skiferie kan få en brat ende, hvis ens barn kommer til skade på ski eller snowboard. Heldigvis er der en række forholdsregler, man kan tage for at mindske risikoen for ulykker og skader.

Kenneth Bøggild er administrerende direktør i Danmarks Skiforbund og peger på tre væsentlige ting, der gør skiløb mere sikkert for dit barn.

Nemlig undervisning, sikkerhedsudstyr og kendskab til færdselsreglerne på bjerget.

- Det er vigtigt, at børn får mulighed for at dygtiggøre sig på en skiskole. Det er fint at sende dem afsted i tre til fire dage, da det bringer sikkerheden op, når de får teknikken lært, og samtidig får de mere ud af deres skiløb, siger Kenneth Bøggild.

Han ser ofte, at forældre de første par sæsoner selv prøver at lære børnene at stå på ski, og så måske sender dem på skiskole et par gange. Men det er ikke helt nok. De skal gerne afsted på skole mange gange.

- For lidt undervisning er skidt, fordi de udvikler en hjemmelavet skiteknik, som ikke udløser deres fulde potentiale og dermed heller ikke øger sikkerheden, siger Kenneth Bøggild.

Man kan nemlig se en direkte sammenhæng mellem skiskader og en skiløbers manglende kompetencer og ringe kendskab til god adfærd på bjerget.

Derfor peger Kenneth Bøggild også på vigtigheden af at kende til færdselsreglerne på skibakken.

Det samme gør generalsekretær i Børneulykkesfonden Henriette Madsen.

- Opmærksom og fornuftig adfærd på pisten kan forhindre mange skiulykker. Og børnene ved allerede, hvordan man opfører sig på vejene i trafikken, så et godt råd er at forklare dem om færdselsreglerne på pisten, siger Henriette Madsen.

Og man skal huske at tale om reglerne på hver skiferie, for de unge skiløbere kan næppe huske reglerne fra året før.

Endelig skal der være styr på sikkerhedsudstyret.

- Der er et minimum af sikkerhedsudstyr, der skal være på plads, og det er hjelm og rygskjold. Børn har bare ikke altid hovedet med sig, og de støder sammen med andre og kører ind i ting. Så selvfølgelig skal de have hjelm på, og så er et rygskjold også en god investering, siger Kenneth Bøggild fra Danmarks Skiforbund.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.