Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ghettoens stemme

Efter uger med optøjer og ildspåsættelser på biler, skoler og daginstitutioner står landets indvandrerkvarterer tilbage som de rene krudttønder i folks bevidsthed. Inden uroen bredte sig til det ganske land, besøgte Berlingske Tidende Nivå, der før har gjort sig bemærket med integrationsproblemer og utilpassede unge.

Nivå Centret er det foretrukne samlingspunkt for mange af byens unge indvandrerdrenge. Her er lys og læ for vinden, selv om temperaturen stadig er under frysepunktet.
Nivå Centret er det foretrukne samlingspunkt for mange af byens unge indvandrerdrenge. Her er lys og læ for vinden, selv om temperaturen stadig er under frysepunktet.

Endnu en vognfuld pendlere drysser ud af toget ved perronen i Nivå, inden dørene hylende lukker bag dem. Togfolket bliver mødt af en bidende kold vind, der skærer igennem luften. Temperaturen har sneget sig under frysepunktet, og vindstyrken trækker varmen ud af kroppen fra alle små sprækker i tøjet. Men Nivå Centrets halvlukkede passager giver ly for blæst og kulde.

Noget af det første, der møder de rejsende, er de unge drenge, der hænger ud i centret. De laver ikke rigtig noget. De er der bare. Og der er blevet flere af dem gennem årene, ligesom deres fremtoning og navne med tiden er blevet mere eksotiske.

Foran Super Bests indkøbsvogne står en håndfuld af dem og snakker sammen, mens folk myldrer forbi for at købe ind til weekenden. Det er deres selvbestaltede ungdomsklub. Uden klubhus og pædagoger. Uden nogen til at fortælle dem hvad de må og ikke må.

Dagens store spørgsmål er, hvor de skal tage hen og spise. Nivå har kun én grillbar, og Hamzi er overbevist om, at det var maden derfra, der gjorde ham dårlig i går. Så han nægter at spise der igen i dag. Efter ti minutters debat falder valget på McDonald’s i Hørsholm.

Som regel er det nogle af dem, der stadig bor hjemme, som hænger ud i centret.

En af dem er 19-årige Ahmed »AJ« Jamal. En lille, tæt og energisk libaneser. Hans frisure kan bedst betegnes som skarp, og i hans øjne anes en rastløs vildskab.

Ahmed er et kendt ansigt hos Nordsjællands Politi. I august 2004 røvede han, sammen med en håndfuld venner, en mand i et boligkvarter i Nivå. Røveriet gav fire hundrede kroner til deling, og Ahmed blev varetægtsfængslet i en måned og fik to års betinget dom. Den blev dog hurtigt udløst, og Ahmed måtte igennem fem forskellige fængsler i løbet af sin afsoning.

»Man bliver skør af at blive flyttet så meget. Det er umuligt at holde styr på reglerne. Nogle steder er de meget stramme, men andre steder har man meget frihed,« fortæller han.

Det er ikke alting, Ahmed fortryder, men han ville ønske, at han ikke havde begået det første røveri. Han føler, at han har spildt meget af sin tid på at sidde i fængsel.

»Mine forældre er meget skuffede. De siger, at hvis jeg ryger ind én gang til, vil de være ligeglade med mig. Så jeg prøver virkelig at lade være med at blive taget.«

Nivå har tidligere været mest kendt for sine teglværker og sin malerisamling, men det var det gamle Nivå.

Det nye Nivå er blevet kendt for sine utilpassende unge - til trods for at den samlede kriminalitet i området er faldende. Det er især en række sammenstød mellem unge indvandrerdrenge og politiet i sommeren 2007, der satte byen på landkortet, som et hårdkogt sted med dårlig integration og bandekriminalitet. Under de sidste ugers uroligheder har der også været rapporter om ildspåsættelser i Nivå.

Fredensborg Kommune, som Nivå ligger i, har dobbelt så stor en andel af første- og andengenerations indvandrere fra ikke vestlige lande som landet i gennemsnit. Samtidig har Nivå, såvel som Kokkedal, store områder med socialt boligbyggeri, der i lang tid har haft en stigende koncentration af flygtninge og indvandrere. Og det ses i Nivå Centret.

Nogle gange er de kun nogle få unge, der hænger ud. Andre gange er de 30-40 stykker. Typisk er de mellem 16-26 år, men grupper af drenge helt ned til 10-12 år ses også af og til rundt omkring i centret.

Ahmed går på handelsgymnasium i Helsingør og vil også gerne have et job, men føler, at det er svært med sin baggrund.

»Jeg vil gerne være pædagog. Jeg har haft meget med pædagoger at gøre, også i fængslet. De gør et godt stykke arbejde, også selv om det ikke giver så meget.«

For Ahmed er det heller ikke ligetil at blive pædagog. I forbindelse med kommunalreformen har Fredensborg Kommune eksempelvis vedtaget, at tidligere dømte ikke må arbejde med børn og unge i kommunen. Ahmed føler sig presset fra alle sider.

»Jeg er vokset op i Nivå, og jeg skal dø her. Men jeg vil gerne have en pause. Noget frisk luft. Jeg har brug for en lang ferie i Libanon, hvor jeg er født. Væk fra familie og venner og alt andet,« siger han.

I gruppen af unge, der bruger meget fritid på at hænge ud i Nivå Centret, er også 17-årige Karim. Han arbejder i Super Best, der ligger lige inden for centret, samtidig med at han går på VUC i Helsingør for at afslutte niende klasse.

Han ved godt, at uddannelse er vigtig, selv om det netop er hans voldelige adfærd, der har stået i vejen for at gøre grundskolen færdig.

Allerede som 14-årig blev han tvangsfjernet og anbragt på et børnehjem, fordi kommunen mente, at han var for aggressiv. Her skulle han hver anden dag tale med en psykolog, da kommunen var bange for, at hans aggressive adfærd bundede i psykiske problemer.

»Mine forældre blev selvfølgelig skuffede og sure. Min mor græd. Min far sagde, at jeg ikke var andet end problemer. Hver dag et nyt problem.«

Men allerede efter to måneder fik Karim lov til at komme hjem igen.

»Mens jeg var der, savnede jeg Nivå, men da jeg kom tilbage, savnede jeg børnehjemmet,« fortæller han.

Siden da har Karim været både i ungdomsfængsel i Skibby og Nykøbing Falster, såvel som isolationsfængsel i Helsingør Arrest på grund af sin aggressive adfærd.

Men efter et tre måneder langt besøg hos sin onkel i USA - og mange efterfølgende telefonsamtaler - har han fundet mere ro i sig selv.

»Min onkels rolige måde at være på inspirerer mig til at være mere ligesom ham,« fortæller Karim.

Det lykkedes ham at holde sig helt ude af ballade i et års tid efter besøget hos onklen, men i dag har han svært ved at holde sig udenfor, hvis vennerne begynder at lave ballade.

»Mine forældre tror, at jeg er en god dreng. Det er jeg også. Det er bare svært ikke at lave ballade.«

Ligesom Ahmed føler Karim også, at han hører til i Nivå, men inden i ham brænder også et behov for at komme væk i et stykke tid.

»Jeg har ikke fortrudt noget af det, jeg har lavet. Jeg er bare ked af, at det er kommet på min straffeattest.«

Karim er ikke helt sikker på, hvad han vil i fremtiden, men opholdene i forskellige lukkede institutioner og mødet med pædagoger og fængselsbetjente har skabt en vis respekt for deres virke og har fået ham til at overveje selv at gå samme vej.

Som så mange af de andre unge indvandrerdrenge der opholder sig i Nivå Centret, har 18-årige YG også flere pletter på sin straffeattest. Det er ikke noget, han er stolt af. Han nåede kun at være fri i 10 dage, før han - efter et slagsmål - røg ind igen sidste gang.

Nu gør han sit bedste for at undgå, at hans lillebror på 15 år skal begå de samme fejl.

»Jeg prøver at vise ham, hvad der er rigtigt og forkert, og på den måde hjælpe ham med ikke at rode sig ud i noget lort,« fortæller YG.

Under det sidste fængselsophold indså YG, at han blev nødt til at sætte sig nogle mål for at undgå at havne i samme situation igen. Han tilmeldte sig derfor HG i Lyngby, mens han stadig var indsat for at vise, at han var klar til at gøre en indsats selv. Siden har han skiftet til handelsgymnasium i Hillerød.

»Mit drømmejob er at komme ind hos SAS og sælge rejser. Jeg kan godt lide at læse om andre lande og geografi. Jeg vil gerne vide, hvad der foregår i andre lande og hvorfor. Så jeg overvejer også at starte med at blive guide,« smiler YG.

I Fredenborgs Kommune, hvor Nivå hører under, har de antaget en hård linie, over for det de kalder hårdkogte kriminelle. Men i kommunen er der også en erkendelse af, at der ikke har været en god nok koordieneret indsats mellem kommunen, politiet, skoler og forældre. Kommunen vil fremover fokusere mere på en samlet indsats over for hele den unges familie, som ofte har vist sig plaget af traumatiske oplevelser fra deres hjemlande. Derudover har den forpligtet sig selv på at skabe fritidstilbud målrettet gruppen af børn og unge, der i fritiden blot driver omkring i byens åbne rum.

Via jobcentre forsøger kommunen også at overbevise arbejdsgivere om, at det er en god idé at ansætte de unge. Men det kan stadig føles næsten uoverkommeligt at finde et fornuftigt arbejde for unge indvandrere, der har været i fængsel.

»Det er svært at få et ordentligt job, når man er indvandrer og tidligere dømt. Jeg vil jo heller ikke have et job et sted, hvor de ikke kan lide mig, eller jeg ikke bryder mig om dem. Så jeg skaffer penge på min egen måde,« fortæller Ahmed.

Adham Idris på 19 år føler til gengæld, han har lært noget af at være i fængsel.

»Det var først tredje gang, jeg lærte noget af det. Der ville mine forældre ikke besøge mig. Når man deler celle med to andre, er det hårdt, at telefonen ringer hver dag, og det altid er til de andre.

Hver gang telefonen ringede, håbede jeg, at det var mine forældre eller en ven. Men der var ikke nogen, der ringede. Så føler man sig meget alene,« siger Adham.

Men selv om frihedsberøvelsen har lært flere af de unge, at det er noget, de skal undgå, så har ungdomsinstitutionerne ikke haft den samme effekt.

»Det var lige som at være i en ungdomsklub, der var poolbord, videospil, computer og styrketræning, og det var nemt at få både hash og mobiltelefoner ind,« forklarer YG.

»Vi fik lov til at leje film fra Blockbuster, og hvis vi smadrede ovnen, blev der bestilt pizzaer udefra. Vi var også til Royal League kamp i Parken og i biografen,« fortsætter han.

Kort sagt fik de unge meget af det, de ikke kunne få derhjemme.

I Nivå Centret er butikkerne for længst lukkede. Kun kiosken, bodegaen og pizzeriaet er stadig åbne. I det gulgrønne lys fra centrets lamper står en halv snes indvandrerdrenge, men derudover er der så godt som mennesketomt i det kolde indkøbscenter. Drengene virker til gengæld uanfægtet af kulden, som om de i hinandens selskab er hævet over den slags dødelige luner.

Efter denne artikel blev lavet, er YG og Ahmed Jamal blevet sigtet for vold og indbrud. I dag er de begge varetægtsfængslet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.