Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gerningsmænd fra havnetragedien risikerer flere års fængsel

En eller flere personer på vandscooter var lørdag aften skyld i to amerikanske kvinders død i Københavns Havn. Nu har de muligvis udsigt til flere års fængsel.

En dødsulykke nær Langebro i københavn kostede to unge kvinder livet, da en eller flere jetski kolliderede med den udlejningsbåd, som de befandt sig i. Begge kvinder er amerikanske statsborgere, ifølge Københavns Politi. Ulykken skete om aftenen lørdag den 6. maj 2017. Senere samme dag anholdte Københavns Politi 9 personer nær Brøndby Havn. En person blev senere løsladt.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
En dødsulykke nær Langebro i københavn kostede to unge kvinder livet, da en eller flere jetski kolliderede med den udlejningsbåd, som de befandt sig i. Begge kvinder er amerikanske statsborgere, ifølge Københavns Politi. Ulykken skete om aftenen lørdag den 6. maj 2017. Senere samme dag anholdte Københavns Politi 9 personer nær Brøndby Havn. En person blev senere løsladt.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Søndag eftermiddag kl. 15 starter et grundlovsforhør i Københavns Byret af de otte personer, der lørdag aften blev anholdt efter at have ramt en GoBoat på vandscootere ved Langebro i Københavns Havn og slået to kvinder ihjel. Det skriver B.T.

B.T. oplyser, at der blandt de fremmødte i retten blandt andet er en kvinde på 21 år, som sad bag på en af de scootere, der var involveret i ulykken. Hendes kæreste er en af de otte, som politiet har anholdt, og som vil blive fremstillet i forhøret. Pigen er ifølge B.T. tydeligt påvirket af situationen.

Anklageren, Anders Larsson, oplyser til B.T., at det endnu ikke besluttet, om forhøret vil foregå bag lukkede døre. Han vil som udgangspunkt gå efter at få alle otte varetægtsfængslet, hvis der viser sig at være juridisk grundlag for det.

Risikerer flere års fængsel

En af de personer, som politiet har anholdt, vil blive sigtet for straffelovens paragraf 241 om uagtsomt manddrab. Den form for forbrydelse straffes som regel med alt fra en bøde til fire måneders fængsel, men kan dog i særlige tilfælde forhøjes med op til otte år. Et særligt tilfælde kan blandt andet indebære hensynsløs kørsel.

De syv andre bliver sigtet for straffelovens paragraf 252, som også kan give op til otte års fængsel. Den bruges i tilfælde, hvor en person i grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde bringer andres liv eller førlighed i fare.

Det er desuden ulovligt at bruge vandscooter i Københavns Havn, med mindre man har en særlig skriftlig tilladelse fra politiet.

Det skete der

Ulykken fandt sted i Københavns Havn nær Langebro i går aftes omkring kl. 19:40, da en gruppe vandscootere kom sejlende på vandscootere gennem havnen i høj fart og påsejlede en udlejningsbåd. Flere personer faldt i vandet ved sammenstødet, og nogle klarede selv at komme tilbage i båden, mens andre måtte have hjælp.

To unge amerikanske kvinder, der midlertidigt befandt sig i Danmark, er døde af deres kvæstelser, mens fem andre er kommet lettere til skade.

Gruppen af vandscootere flygtede fra stedet, og senere anholdt politiet ni mennesker ved Brøndby Havn. Den ene er efterfølgende løsladt, mens de otte andre i dag bliver fremstillet i grundlovsforhør.

Artiklen opdateres løbende, når der er nyt i sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.