Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klædt af på nettet

Gerningsmænd deler fortsat billeder uden konsekvenser

Stadig flere kvinder anmelder, når deres private billeder bliver spredt på nettet imod deres vilje, men procentvis bliver langt færre gerningsmænd sigtet end tidligere.

21-årige Rikke står bag én af de 244 anmeldelser, politiet modtog for overtrædelse af § 264 d i 2016. I dag er hun flyttet til Spanien, fordi hun konstant blev konfronteret med sine billeder i Danmark.
21-årige Rikke står bag én af de 244 anmeldelser, politiet modtog for overtrædelse af § 264 d i 2016. I dag er hun flyttet til Spanien, fordi hun konstant blev konfronteret med sine billeder i Danmark.

Trods politiske intentioner og meldinger om at slå ned på ulovlig billeddeling af piger og kvinder i private situationer er der stadig mange gerningsmænd, som bytter, sælger og køber billeder uden konsekvenser.

Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået hos Rigsadvokaten.

For selv om 2016 blev det år, hvor flest danske kvinder tog kontakt til politiet efter at være blevet lagt letpåklædt eller nøgen på nettet imod deres vilje, blev det samtidig året, hvor procentdelen af sigtede er lavest, set over en seksårig periode.

Således er antallet af anmeldelser for overtrædelse af straffelovens § 264 d steget fra 44 i 2011 til 224 anmeldelser i 2016, men hvor der i 2011 blev rejst sigtelse i 91 pct.  af antallet af anmeldelser, er der kun rejst sigtelse i knap 45 pct. af antallet af anmeldelser i 2016. En halvering.

Ifølge sektionsleder ved Rigspolitiets center for cyberkriminalitet (NC3) Rebekka Schjelle­rup viser en sagsgennemgang, at stigningen i anmeldelser rigtigt nok skyldes, at flere kvinder går til politiet, når deres private billeder bliver delt på nettet imod deres vilje. Hun pointerer dog, at antallet af anmeldelser under § 264 d ikke kun dækker digitale seksuelle krænkelser.

Rebekka Schjellerup har ikke et entydigt svar på, hvorfor sigtelserne ikke er fulgt med stigningen i anmeldelser, men mener, at en del af forklaringen er, at politiet endnu ikke har haft mulighed for at beslutte, om der skal rejses sigtelse i de sager, som er blevet meldt i den sidste halvdel af 2016.

»En anden forklaring er, at når antallet af anmeldelser stiger så betragteligt, kan det betyde, at der kommer flere forskellige sagstyper ind, som ligger i margenen af paragraffen,« siger Rebekka Schjellerup.

​Krav om strengere straffe

Det seneste års fokus i medierne på deling af billeder uden samtykke, som også bliver kaldt »hævnporno«, har fået politikere fra begge fløje til at ville hæve strafferammen for overtrædelse af § 264 d.

»Straffen er alt for lav og bør klart sættes op,« har Mai Mercado (K) blandt andet sagt til Metroxpress, som også citerer Pernille Skipper (EL) for at sige:

»Det kan nærmest virke som en blå­stempling, hvis strafniveauet bliver uforholdsmæssigt lavt, og derfor bør vi overveje at få det hævet«.

Socialdemokratiet er ligeledes blevet overbevist om, at længere straffe er løsningen, og vil nu hæve strafferammen fra de nuværende seks måneder til tre år, selv om retsordfører Trine Bramsen (S) tilbage i april 2015 ikke mente, at »længere straffe løser problemet«.

Dansk Folkeparti foreslog i september at hæve strafferammen til seks år, og Venstres ligestillingsordfører, Jakob Engel-Schmidt,  skrev i onsdags i et opinionsindlæg i Ekstra Bladet, at strafferammen bør hæves med det samme, fordi »unge, der begår hævnporno, skal kunne straffes med massive bøder og i de groveste tilfælde fængselsstraf«.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ligeledes proklameret, at regeringen kommer med en række initiativer i begyndelsen af februar, blandt andet efter at have bedt Straffelov­rådet om at se på de nuværende strafferegler.

Ekspert advarer

Løsningen er imidlertid ingenlunde at hæve strafferammen, når den eksisterende ikke bliver brugt, mener advokat i HELP Advokater med speciale i netkrænkelser Sofus Borch Schaufuss.

»Jeg kan ikke se, hvorfor en højere strafferamme skulle hjælpe til at få politiet til at tage flere sager og få flere personer sigtet og i sidste ende dømt. Når sagerne ikke når frem til domstolene, hvad tallene jo viser, er det fuldstændig ligegyldigt, om strafferammen er op til seks måneder eller 20 år,« siger Sofus Borch Schaufuss.

Han mener, at de nye tal bekræfter, at den ulovlige billeddeling reelt ikke har konsekvenser for de personer, som spreder materialet, og ifølge ham bliver der ikke kun rejst for få sigtelser, men også indgivet for få anmeldelser i forhold til problemets omfang.

Ifølge Sofus Borch Schaufuss skyldes det ikke manglende velvilje hos pigerne og kvinderne, men den måde de bliver mødt på af politiet.

»Det, jeg oplever og hører fra ofrene, når jeg har været med på politistationen, har efterladt mig med en fornemmelse af, at politiet tager en pædagogisk samtale med ofrene om, at der nok ikke er så meget at stille op, og at de bør være mere forsigtige. Derfor vil der være et skyggetal i anmeldelsestallene, som dækker over alle dem, som bliver sendt hjem, uden at der er blevet registreret en egentlig anmeldelse,« siger Sofus Borch Schaufuss.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.