Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Genforsker: Derfor har nogle en ekstra »sød tand«

Et bestemt hormon er afgørende for, om du har en sød tand eller ej, viser ny dansk forskning. Den nye viden kan måske blive til medicin, der giver mindre lyst til sukker.

Trænger du til dessert efter hvert måltid, og trækker du ikke fingrene op af slikposen, før den er helt tom, har du som rigtig mange mennesker en såkaldt »sød tand«.
Trænger du til dessert efter hvert måltid, og trækker du ikke fingrene op af slikposen, før den er helt tom, har du som rigtig mange mennesker en såkaldt »sød tand«.

Trænger du til dessert efter hvert måltid, og trækker du ikke fingrene op af slikposen, før den er helt tom, har du som rigtig mange mennesker en såkaldt »sød tand«.

Nu viser ny dansk forskning, at en af årsagerne til den søde tand skal findes i leveren.

Leveren producerer nemlig et bestemt hormon, der blandt andet regulerer trangen til søde sager, og hvis du har en bestemt variant af det gen, som laver det hormon, er din sandsynlighed for at have en sød tand meget større, viser forskningen.

Opdagelsen af genet for den søde tand kan muligvis bruges til at lave fedmebehandlinger, fortæller en af forskerne bag det nye studie.

»Potentielt kan viden om det her gen bruges til at lave medicin, som kan regulere trangen til søde sager og dermed også behandle fedme,« siger lektor Niels Grarup fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Det nye studie, som Niels Grarup har lavet sammen med kollegaen Matthew Gillum fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.

Det nye forskningsresultat viser, at hormonet også spiller en vigtig rolle i at regulere trangen til sukker.

Mere specifikt viser forskningsresultatet, at folk, som har en bestemt variant af det gen, som laver FGF21, har 20 procent højere sandsynlighed for at høre til den del af befolkningen, som spiser mest slik og andre søde sager.

»Tidligere studier har vist, at denne genetiske variant ændrer på forholdet mellem mængden af protein og kulhydrater, som folk spiser. Vi er gået skridtet videre og har kigget på, præcist hvilke fødeemner det drejer sig om, og det er altså slik og andre søde sager,« siger Niels Grarup.

Det nye forskningsresultat peger på, at der kan være nogle medicinske muligheder i FGF21.

Man kan eksempelvis forestille sig medicin, som hjælper til med at producere større mænger FGF21, så folk hurtigere får stillet deres sukkertrang.

Andre forskere er ifølge Niels Grarup allerede i gang med at lave lignende forsøg på mennesker, hvor de undersøger, om man kan bruge FGF21 til at regulere appetitten og dermed mindske risikoen for fedme og diabetes.

»Det vil være logisk, at man på en eller anden måde inden et måltid kan tage enten FGF21 eller medicin, der får niveauet af FGF21 til at stige, og derved kan regulere appetitten og trangen til sukker. Dog skal man huske på, at FGF21 også er involveret i mange andre processer i kroppen, som også vil blive påvirket, hvis niveauet af FGF21 stiger, ligesom mange andre processer spiller ind i både appetitregulering og trang til søde sager,« siger Niels Grarup til Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.