Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Går offentlige ledere en ny hverdag i møde? Her er de væsentligste anbefalinger fra Ledelseskommissionen

Ledelseskommissionen offentliggør i dag sine anbefalinger til regeringen til, hvordan man kan forbedre ledelsen i alt fra daginstitutioner til styrelser. Her er fem væsentlige anbefalinger fra kommissionen.

Her indleder formand, Allan Søgaard Larsen, mødet hvor Regeringens Ledelseskommission afleverer anbefalingerne til minister for offentlig innovation Sophie Løhde på et pressemøde i Mærsk Tårnet.
Her indleder formand, Allan Søgaard Larsen, mødet hvor Regeringens Ledelseskommission afleverer anbefalingerne til minister for offentlig innovation Sophie Løhde på et pressemøde i Mærsk Tårnet.

Efter flere måneders udsættelse, kom Ledelseskommissionen i dag endelig med sine anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor. Offentliggørelsen skulle være sket i start 2018, men på grund af det langstrakte forløb omkring overenskomstforhandlingerne, valgte Innovationsminister Sophie Løhde at udskyde.

Anbefalingerne indgår som en vigtig del af benarbejdet for »Sammenhængsreformen« - regeringens prestigeprojekt, der skal modernisere den offentlige sektor i, hvad der kan blive den største omlægning af det offentlige Danmark siden, siden Strukturreformen i 2007 afskaffede amterne.

Som en central del af kommissionens anbefalinger står et klart budskab om, at den enkelte leder skal have plads til styring. Det skal forstås som, at ledere skal have rum til at udnytte deres faglighed og lederfærdigheder - et rum der særligt er presset af politisk indblanding, dokumentationskrav og krav fra faglige organisationer.

1. Politikere skal have mere tillid til offentlige ledere

Ledelseskommissionen bebuder, at politikere skal blive bedre til at holde nallerne væk fra offentlige lederes arbejde.

Kommissionen fastslår, at politikere har en tendens til reagere på enkeltsager ved at tage mere kontrol over den direkte styring i det offentlige, men regler, proces- og dokumentationskrav »begrænser ledelsesrummet«, skriver kommissionen, som anbefaler, at politikere fremover skal forvente, at »offentlige ledere kan levere«.

Politikerne skal altså holde sig til at fastlægge de overordnede rammer og målsætninger, som lederne derefter selv skal sørge for at komme i mål med.

2. Overenskomster og arbejdstidsregler skal forenkles

Faglige organisationers krav kan være med til at indskrænke ledelsesrummet for den enkelte leder, skriver kommissionen i sine anbefalinger, hvor den peger på, at de kollektive aftaler hæmmer de offentlige lederes muligheder for at tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid lokalt.

»Det giver fælles hovedbrud,« skriver kommissionen »når man gerne vil tilrettelægge arbejdet i tværfaglige teams, og arbejdstidsreglerne forhindrer det.«

Kommissionen fremhæver også det såkaldte MED-system, som er en del af overenskomstaftalerne. MED står for medinddragelse og medbestemmelse og har til formål at sikre, at medarbejdere får indflydelse på sine arbejdsforhold.

Men systemet understøtter ikke altid inddragelse af medarbejdere, konkluderer kommissionen, der peger på, at en tredjedel af medarbejderne i den offentlige sektor »aldrig oplever, at deres nærmeste leder involverer dem«. Det skal ses i lyset af, at der årligt bruges omkring 2.000 årsværk på håndhævelse af MED-systemet.

3. Ledere skal være synlige

En anden grund til, at medarbejdere ikke altid føler, at de bliver inddraget, er ifølge kommissionen, at nogle ledere simpelthen har for mange medarbejdere under sig. Der er ledere, der har direkte ansvar for over 100 medarbejdere, og »det er for mange«, skriver kommissionen, der peger på, at ledere skal have en stærk lederidentitet og »være i kontakt med det de leder«.

Over 10.000 ledere har direkte ansvar for mere en 27 medarbejdere, og konkret anbefaler kommissionen derfor færre medarbejdere per leder. Derudover anbefaler kommissionen nye aftaler om ledernes løn- og ansættelsesvilkår for at betone de offentlige lederes rolle og ansvar.

4. Ledere skal udvikle sig

Færre medarbjeder per leder er dog ikke i sig selv nok. En væsentlig forudsætning for, at offentlige ledere bliver synlige, er ifølge kommissionen også, at de har gode lederevner og en stærk »lederidentitet«. Lederne skal blive »bedre til at gribe ind - også når det er svært«, skriver kommissioenn.

Og det skal gode lederuddannelser og »mesterlære« fra erfarne ledere hjælpe dem til.

Med Kvalitetsreformen fra 2007 blev der satset massiv på gode lederuddannelser, men uddannelserne har ifølge kommissionen »ringe effekt på resultaterne«. Derfor skal de offentlige lederuddannelser kulegraves for indhold, metode og læringseffekt. nemlig

5. Hvis man ikke kan lede, skal man ikke være leder

Ledere der ikke præsterer, skal afskediges. Sådan lyder en sidste væsentlig anbefaling fra kommissionen, der blandt andet bygger på, at kun 21 % af lederne erklærer sig enige eller helt enige i, at der i deres organisation er tradition for at afskedige ledere, der ikke præsterer.

I takt med at politikere skal vise ledere mere tillid, skal tilliden omvendt føre til, at lederne får og tager mere ansvar. Derfor bør ledere også vurderes på medarbejderes trivsel og sygefravær.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.