Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gældsramte andelshaveres skæbne afgøres i Højesteret

Andelsboligforeningen Duegården ønsker at gå konkurs. Tirsdag afsiger Højesteret dom i sagen.

Andelshaverne i usælgelige lejligheder i foreningen Duegården på Frederiksberg håber, at de omsider kan komme ud af den gæld, som de har været i siden finanskrisen.

Højesteret afgør tirsdag, om foreningen får lov til at begære sig konkurs. Dommen vil få betydning for en lang række andre forgældede andelsforeninger, fortæller Jan Hansen, der er direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

- Der er ingen tvivl om, at andre andelsboligforeninger med meget dårlig økonomi vil kigge nøje på det resultat, som Højesteret kommer frem til, siger han.

- Der er ikke nogen forening, som ønsker at fortsætte, hvis man bliver yderligere forgældet fra dag til dag, siger han.

Hvis Duegården går konkurs, mister andelshaverne deres indskud. Til gengæld slipper de for en høj boligafgift og kan komme ud af lejligheden uden at skulle finde en køber, der vil overtage forpligtelsen til at betale boligafgift.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.