Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gadefest for flaskesamlere, tissetrængende og plejehjemsbeboere

Pantsamlerne nyder kronede dage, det er nu indkomstens skal i hus, og det er teenagerne, der betaler lønnen og leverer festen. Og på et plejehjem på Nørrebro skal de også mærke, at der er fest i byen. Kom med Berlingske til Distortion.

Distortion er vejfestens storebror, der på få år har vokset sig så stor, at det kan være svært at genkende ham fra år til år. Et udstyrsstykke af festivallignende dimensioner lukker på skift Københavns bydele af, og onsdag, hvor Distortion starter, er Nørrebro epicenteret for festen.

Men under overfladen ulmer tissetrangen, naboklagerne, oprydningsarbejdet og desværre også terrorfrygten.

DIstortion
DIstortion

En stump bas pumper i det fjerne, »arrangementet« er først sat til at starte senere, men flere har allerede taget forskud på festlighederne.  En håndfuld cyklister med anstrengte ansigter skynder sig hjemad i retning væk fra Skt. Hans Torv, de skal ”ikke nyde noget” af festlighederne, bemærker en ung pige.

Foran Skt. Johannes Kirken ved torvet står en håndfuld mænd, der for alt i verden ikke vil gå glip af dagen. De er kommet fra Nigeria kun for at »deltage« i Distortion.

»Vi kom forleden og tager hjem igen, når Distortion er slut,« siger 26-årige Fred fra Nigeria. Han håber på, at det bliver en succes for ham og hans kompagnoner, fortæller han, mens han deler grønne skraldesække rundt dem.

»Hvis jeg kan fylde et par af dem her, så er jeg lykkelig,« bemærker han.

DIstortion
DIstortion

Slænget fra Nigeria er kommet til Distortion udelukkende for at samle pant, og de har forberedt sig grundigt: Et par af dem sidder på pladsen foran kirken og vogter rovet, mens de andre går på gaden og samler ind. De har ladt sig registrere som officielle pantsamlere ved arrangementet og har derfor fået en grøn vest, hvor der på ryggen står:

»Jeg samler pant.«

De er fløjet herop og flyver hjem igen, når Distortion er overstået. De tør ikke gisne om, hvor meget pant de kan samle i løbet af dagen. Men som Fred siger:

»Jeg håber, at det kommer til at have været turen værd.« Han går over mod Skt. Hans Torv og de mange dåser, som de unge på torvet vender bunden i vejret på.

DIstortion
DIstortion

En ung pige smider en Bacardi Breezer flaske over skulderen og bekymrer sig ikke videre over, hvad der derefter bliver af den. Det vender vi tilbage til.

Havde Distortion eksisteret i 60’erne havde de nok også siddet på Skt. Hans Torv og drukket kirsebærvin eller noget i den dur. Men kalender skriver 2017, og nu bor de på »Plejehjemmet Sølund«, der ligger mellem Ryesgade og Peblinge Dosseringen.

DIstortion. På Plejehjemmet Sølund.
DIstortion. På Plejehjemmet Sølund.

Og her fejres der også Distortion. En ulasteligt klædt DJ prøver at få gang i festen.

»Jeg spiller store hits fra alle årtier, for det har jeg fået besked. Men jeg har lidt problemer med pickuppen på pladespilleren, vinden bliver med at blæse nålen af pladen,« siger Dj’en Per. Han har netop sat John Mogensen på og kigger ud i gårdhaven foran bagved plejehjemmet for at se, hvordan publikum reagerer.

»Den kan de godt lide,« bemærker han for sig selv.

Det er vigtigt, at plejehjemsbeboerne også mærker, at der er fest i bydelen, og derfor fejrer de også Distortion, forklarer centerchef på Sølund Plejehjem, Jan Nybo:

»Beboerne her skal ikke bare være tilskuere, de skal mærke, at der er fest, men her er det naturligvis på en noget anden måde, end det er på Dronning Louise Bro. Vi skal som plejehjem bygge bro mellem vores beboere og civilsamfundet, så vi kan få nedbrudt nogle af de fordomme, der er omkring, hvor trist det er at være på plejehjem.«

»Livet er en fest, og det er det hele livet,« afslutter han med et stort smil.

DIstortion. På Plejehjemmet Sølund.
DIstortion. På Plejehjemmet Sølund.

En lille gruppe unge har forvildet sig med til festen ved plejehjemmet. De har set arrangementet på facebook og synes, at det lød sjovt, men som den ene bemærker:

»Vi bliver kun til en enkelt øl.«

Tilbage i virkeligheden uden for plejehjemmets idyl og hyggelige musik, har en bil forvildet sig ud på Nørrebrogade, der efterhånden er sort at mennesker. En ung mand med tophue kan ikke dy sig, han hopper op på taget af bilen og bliver tilhjuplet af sine venner.

»Nej, du kan ikke komme ind og tisse!« En caféansat har fået nok af en ung mands klagesang om hans sky blære.

»Du må tisse i søerne eller på et af de pissoirs, der er blevet sat op.«

DIstortion
DIstortion

Tis – er et stort tema i år. Flere butikker her tilvirket facaden med brædder og plast, så tissetrængende ikke skulle få nogen gode ideer. På en opgangsdør hænger en officiel tisse-gul Distortion-plakat, hvorpå der står: »Tis i en rist.« På dørtrinnet foran døren ligger en sø af tis.

Foruden glade, tissetrængende unge og pantsamlere er gaderne fyldt af politi. For som én ung mand ikke kan undgå at bemærke:

»Der kunne sagtens køre en lastbil igennem gaden nu.«

DIstortion
DIstortion

Det vil være løgn at sige, at terror ser ud til at fylde noget i bevidstheden på de mange unge, der kaster sig armene på hinanden, men politiet har smøget ærmerne op og trukket i arbejdstøjet.

Flere steder ses de i gåsegang gennem gaden, andre steder i salatfade, der ruller nedad sidegaderne til Nørrebrogade.

DIstortion
DIstortion

Tilbage på Skt. Hans Torv rammer Bacardi Breezer- flasken jorden med et klir, men uden at gå i stykker. David er over den efter få sekunder, han er fra Rumænien og er kommet hertil for at samle flasker over sommeren. En roma.

»Jeg tror, at jeg tjener fire gange så meget i dag, som jeg gør en normal dag,« siger David drømmende på meget gebrokkent engelsk. Han tjener mellem 50 og 200 kroner på en normal dag, vurderer han. David har ikke hørt noget til debatten, der har været om romaer den seneste tid.

»Jeg samler bare flasker,« forklarer han.

Han har ikke fået en af de officielle pantsamler-veste, dem vidste han ikke, at man kunne få, forklarer han og haster videre.

DIstortion
DIstortion

Konceptet Distortion er lidt nok at sælge til såvel pantsamlere som teenagere: En masse små og meget store anlæg spiller musik og folk danser i gaden. Ved et stort anlæg, opsat i Møllegade, sidder en kvinde, der stadigt er ved at vende sig konceptet.

»Der er mit første år, jeg bliver ikke så længe, jeg skulle bare lige se drengene spille,« siger 60-årige Kirsten og peger op på DJ-pulten, hvor hendes sønner styrer musikken og folkemassen foran anlægget.

»Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om musikken, men stemningen er god,« fortsætter Kirsten.

Gadefesten fortsætter til i dag bliver i morgen, og i morgen fortsætter festen til Vesterbro, der skal ligge gader til tis, pant og glade mennesker.

DIstortion
DIstortion

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.