Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gårdejer fandt fly fra Anden Verdenskrig: Nu får han lov til at beholde det

Kulturstyrelsen og Nationalmuseet har ikke tænkt sig at gøre flyrester fra Anden Verdenskrig til danefæ.

Arkivfoto. Gårdejer må beholde rester af fly fra Anden Verdenskrig
Arkivfoto. Gårdejer må beholde rester af fly fra Anden Verdenskrig

En oldefars historie ledte i foråret skolelever på sporet af resterne fra et styrtet tysk jagerfly fra Anden Verdenskrig i Nordjylland ved Birkelse. Flyet, der blev fundet på en mark nær en gård ved Birkelse, bliver nu gårdejerens ejendom.

Kulturstyrelsen og Nationalmuseet vil ikke gøre flyet til danefæ. Dermed gør de ikke krav på det historiske fund.

Det oplyser direktør for Nordjyllands Historiske Museum, Lars Christian Nørbach, ifølge P4 Nordjylland.

»Vi har spurgt Nationalmuseet. Vi har spurgt Kulturstyrelsen, om det var museets ejendom. Det er det ikke. Det er lodsejerens, siger han til P4 Nordjylland.«

Flyet blev fundet af sønnen til gårdejeren Knud Kristensen. Gårdejeren og familien har endnu ikke besluttet, hvad de skal stille op med flyet.

»Vi er i tænkeboks. Jeg vil gerne bevare det hele samlet, og der er stor interesse for fundet. Men hvad der skal ske, har vi ikke taget stilling til,« siger Klaus Kristiansen til DR P4 Nordjylland.

Han slår fast, at han ikke har tænkt sig at lave udstilling hjemme på gården.

Det ligger også fast, at en del af tingene er penge værd. Noget er eller kan være i høj kurs blandt samlere. Men også museer fra fjern og nær har vist interesse.

Flyet er et Bf 109 Messerschmitt. Det blev fløjet af den 19-årige Hans Wünderlich, da det styrtede ned i november 1944. Ingen af pilotens nærmeste familie lever i dag.

Det er lykkes at finde cigaretpapir, madbillet og tegninger fra piloten.

I 2012 blev en tysk He-219 natjager bjærget fra havet ud for Hirtshals.

Dette fund blev betegnet som lidt af en sensation, idet der var tale om et Heinkel-bombefly, som der er fundet meget få vrag af.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.