Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fyrværkeri-branchen efter dødsulykker: Der må gøres noget nu

Internethandel med ulovligt fyrværkeri har vokset sig til et massivt problem, mener direktøren i Fyrværkeribrancheforeningen, der efterlyser mere kontrol og handling på området.

Krysantemumbomber er dødselsfarlige i de forkerte hænder.
Krysantemumbomber er dødselsfarlige i de forkerte hænder.

Det kan godt være, der er kommet mere kontrol med ulovligt fyrværkeri i Danmark end tidligere, men man bør overveje, om det er den rigtige form for kontrol.

Sådan siger direktøren i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, efter tre personer mistede livet nytårsaften, da de forsøgte at affyre ulovlige krysantemumbomber.

»Nytårsaften kan man jo stå og kigge op på nattehimlen og se de ulovlige luftbomber eksplodere en efter en. Antallet af skader forårsaget af ulovligt fyrværkeri helt oppe på 20-25 procent. Skaderne er så store, at vi allerede inden nytår gjorde opmærksom på, at der er et massivt problem,« siger Karsten Nielsen.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), mener, at Danmark har meget stramme regler på fyrværkeriområdet, og at der er stor politisk fokus på at forhindre, at ulovligt fyrværkeri havner i hænderne på danskerne.

Men de tre tragiske dødsulykker fra nytårsaften giver anledning til at kigge på, om man kan gøre mere, siger S-politikeren, og den invitation har Karsten Nielsen ventet på.

»Jeg har ikke den helt firkantede løsning, men det er tydeligt, vi er nødt til at gøre noget. Der skal skabes bedre kontrol og brugen af ressourcerne skal målrettes bedre. Situationen er blevet så alvorlig, at vi bør sætte os ned og se på, hvad vi kan gøre,« siger Karsten Nielsen og peger på ulovlig internethandel som den store problemfaktor på området.

»Vores branche er ikke den eneste, der oplever problemer i forbindelse med internethandel af ulovlige varer. Det er blevet meget nemt at gå ind på sin computer og klikke en enkelt gang på både hjemmesider og sociale medier for så at modtage ulovlige varer. Myndighederne har en stor udfordring med at kontrollere internethandlen, og her kan man i hvert lægge et større fokus,« siger Karsten Nielsen.

Brancheformanden mener ikke, at danske fyrværkere står bag den ulovlige handel, selv om han ikke kategorisk vil afvise, at det kan finde sted.

»Det er ikke min opfattelse, at danske fyrværkere sælger ulovligt fyrværkeri ud ad bagdøren, men vi skal vende alle sten i denne sag, så jeg har ikke noget imod, at det emne diskuteres og undersøges,« siger Karsten Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.