Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fyret af kommunen: Nu er leverandør af hjemmepleje gået konkurs

Lolland Kommune overtager straks plejen af borgere, som er passet af det konkursramte firma Pleje Plus.

Lolland Kommune overtager straks plejen af borgere, som er passet af det konkursramte firma Pleje Plus.
Lolland Kommune overtager straks plejen af borgere, som er passet af det konkursramte firma Pleje Plus.

Firmaet Pleje Plus er gået konkurs og indstiller driften fredag.

Det oplyser Lolland Kommune, som forleden fyrede firmaet efter flere klager, i en pressemeddelelse.

Derfor overtager kommune straks de borgere, som har fået personlig pleje og hjælp fra Pleje Plus. Kommunen kontakter fredag alle borgere, som berøres i weekenden.

Andre personer, som får daglig personlig hjælp, kontaktes hurtigst muligt. Kommunen kontakter i næste uge borgere, som kun får praktisk hjælp.

Lolland Kommune beder borgere om, at de kun kontakter kommunen i ekstraordinære situationer.

22. juni fyrede byrådet Pleje Plus efter flere advarsler til firmaet, som 30. maj i år fik den tredje advarsel. Det skete, da en nattevagt var blevet væk to dage i træk, og et nødopkald ikke var besvaret.

»Vi er blevet enige om at opsige kontrakten. Vi kan ikke længere stå model til det her. Men det er også vigtigt for mig at sige, at der altså ikke er vindere i den her sag,« sagde Marie Louise Brehm Nielsen, formand for ældre- og sundhedsudvalget i Lolland Kommune.

Byrådet fik en rapport fra revisionsfirmaet BDO. Det har undersøgt, om Lolland Kommune fik de ydelser, den har betalt for. I otte procent af fakturerede dagbesøg er det usandsynligt, at der er ydet personlig pleje.

Det samme gælder 17 procent af nattebesøg.

Ifølge direktør Lene Løve vil Pleje Plus forsøge at overføre virksomhedens aktivitet i andre kommuner til et nyt firma.

»Vi har besluttet os for at lukke butikken fra og med fredag. Det indebærer, at vi ikke kommer i Lolland Kommune mere,« siger Lena Løve til TV Øst.

Hun forklarer, at konkursbegæringen sker efter en tvist med Lolland Kommune, som hun hævder skylder dem penge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.