Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fynsk verdensstjerne indtager Orange Scene

Mø spiller for fjerde år i træk på Roskilde. I år kommer den danske verdensstjerne for første på Orange Scene.

Mø vender hjem til Danmark for et kort visit, når hun lørdag spiller på Roskilde Festival. Scanpix/Torben Christensen
Mø vender hjem til Danmark for et kort visit, når hun lørdag spiller på Roskilde Festival. Scanpix/Torben Christensen

Roskilde. Den grimme punkælling fra eventyrbyen Odense, der spredte sine vinger og fløj ud og erobrede verden, vender nu hjem til andedammen som en smuk og feteret svane.

Eventyret om Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen, bedre kendt under kunstnernavnet Mø, kunne H.C. Andersen ikke have skrevet bedre.

Hun sparkede for alvor døren ind hos danskerne i 2013 med singlen "Pilgrim", og i 2015 kom turen så til resten af verden, da Mø lagde vokal til Major Lazers megahit "Lean On".

Nummeret er i dag det mest streamede på Spotify nogensinde og har tæt på halvanden milliard visninger på YouTube. Så selv om folk uden for Danmark oftest udtaler hendes navn "Mo", så er de fleste udmærket klar over, hvem Mø er.

Hun sendte for et par måneder siden singlen "Final Song" på gaden. Sangen er en forsmag på hendes andet album, der forventes at udkomme i år. Det skal følge op på albummet "No Mythologies to Follow" fra 2014.

I "Final Song" fortsætter Mø den elektroniske og poppede stil, som hun har leget med siden succesen med nummeret "Lean On".

Den 27-årige sangerinde var oprindeligt halvdelen af punkduoen MOR.

Med sange som "Nazisvin" og "Fisse i dit fjæs" er det nok tvivlsomt, at bandet MOR ville være kandidat til at modtage Kronprinsparrets Stjernedryspris. Men den fik Mø - som solist - overrakt i 2013.

Desuden er sangerinden indehaver af P3 Prisen, som hun fik i 2013, samt en lang række andre priser.

Det er ikke første gang, at Mø skal spille på Danmarks største festival. Hun har været fast inventar på Dyrskuepladsen de seneste år, men det er første gang, hun indtager den store Orange Scene.

Og det tyder på, at publikum har noget at se frem til.

Søndag spillede den energiske liveperformer på Glastonbury Festival i England, der kaldes verdens største festival, og her var anmeldere og publikum begejstrede for fynboen.

Kigger man i hendes kalender, er sommeren booket op med festivaler, inden hun i slutningen af året igen spreder sine vinger og flyver på verdensturné.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.