Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fuld fartbølle i stjålet Audi kørte 130 km/t midt i København

En 23-årig mand kørte ifølge politiet 132 kilometer i timen på en strækning, hvor grænsen er 50.

En 23-årig spritbilist i en stjålen Audi kørte 132 km/t langs Amager Boulevard før politiet fik indhentet og standset ham.
En 23-årig spritbilist i en stjålen Audi kørte 132 km/t langs Amager Boulevard før politiet fik indhentet og standset ham.

En bilist i en stjålet bil blev natten til torsdag målt til at køre 132 kilometer i timen i København.

Manden kom kørende ad Amager Boulevard, da politiet målte hans alt for høje hastighed. På boulevarden er fartgrænsen nemlig 50 kilometer i timen.

- Føreren vælger da heller ikke at standse lige med det samme, så der er en kortvarig eftersættelse, inden han vælger at køre ind til side på Vasbygade, fortæller Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi.

Er man stedkendt i København, vil man vide, at Vasbygade ligger nogle kilometer fra Amager Boulevard. Så flugten fra ordensmagten har haft en vis længde.

Det hænger måske sammen med, at fartforseelsen ikke var den eneste brøde, som den 23-årige fører af bilen havde på samvittigheden.

- Han kørte i en grå Audi, som viser sig at være stjålet. Så han er blevet sigtet for brugstyveri af motorkøretøj, fortæller Henrik Stormer.

Men heller ikke med den sigtelse på blokken var den 23-åriges synderegister fuldt ud beskrevet. Da han blev bedt om at blæse i politiets alkometer, viste apparatet, at hans alkoholpromille var for høj, og han er derfor også sigtet for spirituskørsel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.