Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frygt for skoleskyderi: Bortvist elev kræves fængslet

I et retsmøde vil en anklager tirsdag eftermiddag kræve, at en 22-årig mand fængsles for trusler.

Retten i Glostrup afholder tirsdag grundlovsforhør i sagen om en 22-årig mand, der ifølge politiet truede med et skoleskyderi. Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen
Retten i Glostrup afholder tirsdag grundlovsforhør i sagen om en 22-årig mand, der ifølge politiet truede med et skoleskyderi. Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen

København. En 22-årig gymnasieelev, der mandag blev anholdt for mistanke om et planlagt skoleskyderi i Ishøj, bliver tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør.

Den anholdte sigtes for overtrædelse af straffelovens paragraf 266, der handler om at fremkalde alvorlig frygt for andres liv ved at true med at foretage en strafbar handling.

Inden tirsdagens retsmøde, der starter klokken 14 i Glostrup, ønsker Københavns Vestegns Politi ikke at oplyse sigtelsens præcise ordlyd.

Mandag kom det dog frem, at den 22-årige netop var blevet bortvist fra uddannelsesinstitutionen Next Uddannelse, og at der i den forbindelse var trusler om et muligt skoleskyderi.

Den sigtedes forsvarer, Rasmus Paludan, oplyser imidlertid på Twitter, at den 22-årige er uforstående overfor politiets udlægning af sagen.

- Min klient nægter sig skyldig og nægter at have ytret trusler over for personalet, som tværtimod chikanøst bortviste ham en uge med den begrundelse, at han ikke måtte kritisere deres eftergivenhed over for muslimske elevers terrorisering af skolen og undervisningen.

Mandagens episode fik et større antal kampklædte betjente til at rykke ud til stedet på Vejlebrovej. Institutionen huser såvel gymnasium som andre uddannelser.

På stedet blev der set ambulancer, og betjentene var bevæbnet med maskinpistoler, berettede sn.dk.

Politiet fik anmeldelsen om episoden ved 13-tiden. To timer senere blev den bortviste elev anholdt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.