Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frygt for olieudslip i Storebælt: Forsvaret undersøger portugisisk skib

Containerskibet Victoria havde fredag aften kontakt med havbunden nordøst for Fyns Hoved.

Et containerskib på 179 meter fra Portugal har haft en grundberøring nordøst for Fyns Hoved.

Det oplyser vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter.

- Fredag aften klokken 19.15 får vi en melding om, at skibet har haft en såkaldt grundberøring. Vi bad dem om at smide anker, og vi formoder, at der er hul i nogle ballasttanke og olietanke, siger vagtholdslederen.

Lørdag klokken 09.30 ligner det ikke, at der er sket deciderede olieudslip, men undersøgelser pågår stadig.

Skibet var på vej mod Fredericia.

Klokken 12.30 lørdag vil Forsvarets store miljøfartøj Gunnar Thorsen ankomme til stedet. Skibet skal bidrage til undersøgelserne, siger vagtholdslederen.

Gunnar Thorsen er på vej fra Frederikshavn.

- Vi kører den ud fra "better safe than sorry". Vi skal være helt sikre på, at der ikke er udslip. Og i løbet af natten (til lørdag, red.) har det været lidt svært at konstatere endeligt på grund af mørket, siger vagtholdslederen.

Et dykkerhold skal være med til at fastslå, om det er sikkert for skibet, der hedder Victoria, at sejle videre.

- Måden at konstatere det på er ved at sende dykkere ned og tjekke det, lyder det.

Der er formentlig tale om et hændeligt uheld.

/Ritzau

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.