Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frivillige læsevenner tager over for mor og far

I Struer Kommune læser frivillige sammen med tosprogede elever. Det styrker eleverne fagligt og socialt, siger kommune og ekspert.

Arkivfoto: Det kommer ikke bag på Københavns lærere, at udbyttet af modersmålsundervisning langtfra er prangende.
Arkivfoto: Det kommer ikke bag på Københavns lærere, at udbyttet af modersmålsundervisning langtfra er prangende.

To gange om ugen sætter frivillige læsevenner sig til rette sammen med elever i modtageklasserne i Struer Kommune.

Her hjælper de eleverne med at knække koden til det danske sprog, når de læser med dem og forklarer ordenes betydning. Det skriver P4 Midt & Vest.

Det anbefales, at børn læser 20 minutter dagligt. Men mange af de tosprogede elever har ikke de samme muligheder for at læse derhjemme som deres danske klassekammerater, fortæller tosprogskonsulent i Struer Kommune, Sanja Grcic.

»Vi ved, at de fleste af de nyankomne forældre ikke kan løfte den opgave, så hvis vi skulle skabe de samme rammer for nyankomne elever, vidste vi, at vi skulle tænke kreativt,« siger Sanja Grcic, som derfor kontaktede frivilligcentret i Struer og fik et samarbejde op at stå.

Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef ved VIA. Han ser meget positivt på Struer Kommunes tiltag med de frivillige læsevenner og mener, at andre kommuner med fordel kan lade sig inspirere.

»Læsevenner kan være en god ide, fordi man understøtter elevernes sproglige udvikling. Det er vigtigt, når de kommer til landet og skal lære et sprog, men det kan også understøtte børnenes sociale udvikling, fordi man kobler dem til nogle, som også kan hjælpe dem med at sætte sig ind i kulturen,« siger Andreas Rasch-Christensen til P4 Midt & Vest.

Han påpeger dog, at læsevennerne ikke kan gøre det ud for undervisningen i modtageklasserne.

»Der kommer nogle elever, som aldrig har gået i skole før, og som kommer med nogle traumatiske oplevelser i bagagen. Derfor kræver de formodentlig noget socialpædagogisk støtte. Og nogle gange noget psykologisk støtte. Så hvis man fra kommunernes side tror, at man kan håndtere alle udfordringer gennem et sådan tiltag, så løber man ind i problemer,« vurderer Andreas Rasch-Christensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.