Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fritidsaktiviteter er nøglen til unges lykke

"Orkerne Kommer" er en fritidsaktivitet, der styrker unges tilfredshed med livet, lyder det i en ny rapport.

København. Unge er generelt mindre tilfredse med livet end den almindelige dansker.

Det er især ensomhed, manglende selvtillid og manglende mening med livet, der gør de unge ulykkelige. Fritidsaktiviteter som rollespil kan dog øge unges livskvalitet.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Institut for Lykkeforskning i samarbejde med Nordea-Fonden.

18-årige Freja Lunau er en af de 100.000 unge, der i løbet af halvandet år og frem til i sommer har haft glæde af blandt andet projektet "Orkerne Kommer".

- Jeg synes personligt, at det har været svært at tale om svære ting, men "Orkerne Kommer" har vist mig, at det at have det dårligt ikke er et tabu. Det er okay ikke at have det godt, siger rollespilleren.

Projektet fokuserer på at styrke unges livslyst ved at lade de unge indgå i et konstruktivt fællesskab.

Det håndteres ved i høj grad at lade de unge bestemme, hvad de oplever som trygt, anerkendende og lykkebringende.

Foruden rollespil har fritidsaktiviteterne budt unge i alderen 16 til 24 op til hip hop dans, grøn madlavning og friluftsaktiviteter.

- Mange unge er individualiseringsramte og oplever, at de kun har sig selv at skyde skylden på for nederlag og fiasko, forklarer forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Niels Ulrik Sørensen.

Denne problemstilling kan ifølge direktør fra Institut for Lykkeforskning Meik Wiking løses med fritidsaktiviteter, der erstatter indbyrdes konkurrence med fællesskab.

- Når de unge bliver bevidste om, at de andre deltagere gennemgår lignende udfordringer, skaber det en grobund for at finde støtte i hinanden, forklarer direktør Meik Wiking fra Institut for Lykkeforskning.

Over halvdelen af de undersøgte unge fra de forskellige projekter oplever, at de er blevet mere tilfredse med livet. Og det er der en simpel forklaring på ifølge Freja Lunau.

- Man lærer en masse sider af verden, man lærer en masse sider af sig selv, og vigtigst af alt lærer man at kommunikere med andre, siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.