Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frimærke-direktør dømt for at afpresse Bruun-Rasmussen

En tidligere direktør i Bruun-Rasmussen Kunstauktioner skal et år og ni måneder i fængsel, fastslår Østre Landsret torsdag.

Østre Landsret valgte torsdag at skærpe straffen for en tidligere frimærkedirektør i Bruun-Rasmussen Kunstauktioner.

Den tidligere direktør skal et år og ni måneder i fængsel for hvidvask af narkopenge og forsøg på afpresning, skriver bt.dk.

Han har svunget hammeren i nogle af de dyreste frimærkehandler i Danmark og plejet omgang med rige og kongelige. Men nu står det klart, at auktionslokalerne snart bliver skiftet ud med en fængselscelle.

Ifølge Ekstra Bladet skal den 56-årige forhenværende direktør et år og ni måneder i fængsel for hvidvask af 3,1 millioner kroner og for forsøg på at afpresse auktionshuset Bruun Rasmussen for 50.000 kr.

Den nu dømte mistede jobbet hos Bruun-Rasmussen, da byretten idømte ham otte måneders fængsel for narkohæleri. Nu er straffen blevet skærpet, og samtidig er han blevet dømt for at have forsøgt at afpresse sin direktør i Bruun-Rasmussen.

I to SMSer udgav den 56-årige sig angiveligt for at være en anden person med kendskab til sigtelserne mod ham. I beskederne skrev han, at hvis direktøren ville stille med 50.000 kroner, kunne han »holde historien fra forsiden«.

De 3,1 millioner hvidvaskede kroner stammede fra en hash-bagmand, der afsoner 10 års fængsel for indsmugling af ni tons hash fra Spanien. Hvidvasken foregik blandt andet ved, at bagmandens 36-årige kvindelige kæreste solgte en fiktiv frimærke-samling til den 56-årige.

De penge, hun fik for frimærkerne, var i virkeligheden kærestens hashpenge. For pengene købte hun en landejendom i Fuglebjerg. Den bliver nu konfiskeret og overdraget til staten.

I byretten lykkedes det kæresten at overbevise retten om, at hun havde fået en meget dyr frimærkesamling af en fyr, der hed Knud, som hun havde mødt på et værtshus i Roskilde. Den historie hoppede Landsretten imidertid ikke på, og hun fik derfor en dom på halvandet års fængsel, skriver Ekstra Bladet.

Hvidvasken fandt sted i den 56-åriges Kunstauktioner, som han drev, før han blev ansat hos Bruun Rasmussen. Under retssagerne er det kommet frem, at det var likviditetsproblemer, der pressede den respekterede frimærkehandler ud i kriminalitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.