Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frikirker skærper tilsyn efter sexanklager mod præst

Anklage om frikirkepræsts seksuelle krænkelser af unge får frikirker til at holde ekstra øje med hinanden.

En 30-årig frikirkepræst skal ifølge anklagen mod ham have udsat sin menighed for langvarig psykisk manipulation og udsat otte unge for grove seksuelle krænkelser. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017.
En 30-årig frikirkepræst skal ifølge anklagen mod ham have udsat sin menighed for langvarig psykisk manipulation og udsat otte unge for grove seksuelle krænkelser. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017.

Otte unge blev udsat for grove seksuelle krænkelser af en ungdomspræst fra en frikirke i Silkeborg.

Sådan lyder anklagen mod en 30-årig mand, der mandag er hovedperson i en sag ved Retten i Viborg.

Krænkelserne skal have fundet sted i årene fra 2007 til 2011 og fandt ifølge anklageskriftet sted »efter langvarig psykisk manipulation af menigheden«.

Anklagerne mod manden omfatter blandt andet anal- og oralsex, og han skal blandt andet have formået at få en af de forurettede til at drikke sæd.

Sagen mod præsten begyndte at rulle tilbage i 2012, hvor kommunen og politiet fik nys om grænseoverskridende adfærd over for unge i menigheden.

Men politiet kunne angiveligt ikke løfte bevisbyrden, og der blev ikke rejst tiltale.

Præsten rejste efterfølgende til USA, hvor han opholdt sig indtil marts sidste år.

Her returnerede han til Danmark og har været varetægtsfængslet lige siden.

Sagen har fået konsekvenser i det frikirkelige miljø, fortæller formanden for paraplyorganisationen FrikirkeNet, Tonny Jacobsen.

»Når sådan noget kan ske, spørger man sig selv: Hvad kan man gøre for at forhindre, at det kan komme så langt. Blandt andet under indtryk af det har vi indført et skærpet internt tilsyn mellem kirkerne,« siger han.

Princippet er, at en kirke eksempelvis har to præster fra en anden kirke tilknyttet.

»De har både ret og pligt til at spørge ind til sager. Så hvis der skulle komme ting, der virker usunde, og som forbryder sig imod de spilleregler vi har, så følger de op på det,« siger Tonny Jacobsen.

Det mindsker risikoen for, at noget lignende kan finde sted, mener han.

»Magtmennesker og mennesker, der manipulerer, findes desværre rundt om i samfundet, også i kirker såvel som i sportsklubber og politiske foreninger.«

»Men jeg kan sige, at det er blevet sværere i frikirkelige miljøer at udvikle så sygt og sekterisk miljø, som det, der tilsyneladende udviklede sig i Silkeborg,« siger Tonny Jacobsen.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan den 30-årige mand stiller sig til anklagen.

Hans forsvarsadvokat, Anne-Mette Larsen Rahbek, oplyser til Ritzau, at han først vil besvare det spørgsmål i retten.

Der er afsat adskillige dage til sagen, og der ventes først dom til marts.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.