Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fremtidens stormfloder bliver værre: Sommerhusområder må opgives

Med en stor indsats lykkedes det at forhindre de helt store oversvømmelser under stormen Urds hærgen. Men i fremtiden kommer vi til at skulle opgive visse sommerhusområder, advarer kystchef.

Roskilde Fjord - efter stormen. Lærkevej i Jyllinge.
Roskilde Fjord - efter stormen. Lærkevej i Jyllinge.

Allerede juleaftensdag kunne DMI se i prognoserne, at atlanterhavsstormen Urd kunne blive en uhyggelig affære, ikke mindst for beboere i lavtliggende områder ved Roskilde Fjord.

Det var ikke bare det, at stormen så ud til at blive overordentlig kraftig. Det var også retningen – først fra vest og derefter et drej, så den ville suse ind fra nordvest.

Det ville nemlig få milliarder af kubikmeter havvand til at blive skubbet ind gennem Skagerrak og ned i Kattegat, hvor det ville stuve sig sammen på Nordsjællands kyst og følgelig presse sig videre ind i Isefjord.

Af samme årsag tog DMI tidligt kontakt til Beredskabsstyrelsen, hvorefter man i samarbejde med lokale myndigheder begyndte at udlægge sandsække, pumpeudstyr og mobile vandbarrierer, såkaldte water tubes, i særligt udsatte områder.

Det var man tirsdag eftermiddag lettet over i bl.a. Roskilde og Jyllinge Nordmark, hvor det med en stor og koordineret indsats lykkedes at redde flere hundrede boliger fra oversvømmelser, skriver Roskilde Avis. Kun enkelte boliger fik fjordvand ind på gulvene.

Men vandet kom heller ikke op på samme niveau som under stormen Bodils hærgen i december 2013, da flere hundrede boliger blev oversvømmet. Under Bodil nåede vandstanden i Roskilde op på helt ekstreme 206 cm over daglig vande. Tirsdag formiddag var maksimum her 152 cm.

Men det var stadig nok til, at DMI kategoriserede stormfloden tirsdag morgen i Roskilde Fjord og ved Nordsjællands kyst som en 20 års hændelse.

Ifølge kystteknisk chef i Kystdirektoratet, Per Sørensen, må danskerne belave sig på væsentligt kraftigere stormfloder i årtierne fremover. Havet omkring Danmark vil stige, og samtidig må vi forvente, at de kraftigste storme bliver endnu kraftigere.

»På den baggrund vil der uden tvivl være særligt sårbare sommerhusområder, som vi i fremtiden må opgive eller flytte længere ind i landet. Til gengæld tror jeg, at man vil finde pengene til at sikre lavtliggende områder i vores større havnebyer mod fremtidens kraftigere stormfloder,« siger han og peger på en parallel problematik:

»Hvis middelvandstanden stiger en halv meter, vil grundvandet i mange kystnære områder stige helt tilsvarende, og det kan skabe store udfordringer med blankt vand på terræn.«

Den udfordring kommer man formentlig til at kæmpe med allerede onsdag i et sommerhusområde ved Vejlby syd for Harboøre i Vestjylland.

Her forudser Per Sørensen, at havvand fra stormfloden vil presse sig ind under sandklitterne ved kysten, hvorved grundvandstanden omkring sommerhusene inde bagved vil stige med omkring en halv meter. Af samme årsag forventer kystchefen, at sommerhusejere i området får hårdt brug for deres vandpumper for at forhindre vandindtrængning.

I det hele taget gjorde Urd kraftige indhug flere steder på den jyske vestkyst, bl.a. ved Lild Strand i Thy, hvor dele af flere sommerhuse styrtede ned ad klitten. I Lemvig ved Limfjorden blev enkelte boliger oversvømmet, og strandveje blev oversvømmet på bl.a. Anholt og mellem Mikkelborg og Rungsted nord for København.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.