Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fremtidens København: Intelligente blomsterbede, bedre luftkvalitet og skraldespande med ekkolod

Onsdag indvier Københavns teknik- og miljøborgmester et prøveområde ved Rådshuspladsen, som skal fungere som en petriskål for ny by-teknologi fremtidens danske hovedstad.

Fotos: Niels Ahlmann Olesen:(Øverst, tv.) Den lille sensor i jorden holder øje med fugtighed og temperatur i jorden. På den måde ved byens gartnere, hvornår det er optimalt at vande bedet. Udviklet af Spiio, en københavnsk start-up.(Øverst, th.) Boksen i låget holder øje med, hvornår containeren er fuld. Den fungerer som et ekkolod og kan regne ud, om det er tid til at tømme containeren eller skraldespanden.(Nederst, tv) Den hvide æske holder øje med forurening i luften. Den københavnske start-up LeapCraft tester fem forskellige luftkvalitetsensorer i bylaboratoriet. De er billigere og mindre end de traditionelle container-målestationer og kan sættes op flere steder i byrummet.(Nederst, th.) Kameraet registrerer alene, om parkeringspladserne nedenfor er tomme. Der er tale om privacy by design, og det kan derfor med vilje ikke registrere fx nummerplader eller biltyper. Den tyske virksomhed Cleverciti står bag.
Fotos: Niels Ahlmann Olesen:(Øverst, tv.) Den lille sensor i jorden holder øje med fugtighed og temperatur i jorden. På den måde ved byens gartnere, hvornår det er optimalt at vande bedet. Udviklet af Spiio, en københavnsk start-up.(Øverst, th.) Boksen i låget holder øje med, hvornår containeren er fuld. Den fungerer som et ekkolod og kan regne ud, om det er tid til at tømme containeren eller skraldespanden.(Nederst, tv) Den hvide æske holder øje med forurening i luften. Den københavnske start-up LeapCraft tester fem forskellige luftkvalitetsensorer i bylaboratoriet. De er billigere og mindre end de traditionelle container-målestationer og kan sættes op flere steder i byrummet.(Nederst, th.) Kameraet registrerer alene, om parkeringspladserne nedenfor er tomme. Der er tale om privacy by design, og det kan derfor med vilje ikke registrere fx nummerplader eller biltyper. Den tyske virksomhed Cleverciti står bag.

Der er ekkolodder i flere af skraldespandene omkring Rådhuset i København. Som en forsmag på fremtiden advarer de renovationsenheden, når det er tid til at lægge ruten forbi.

På Dantes Plads bag bystyrets hovedkvarter registrerer et kamera, om der holder biler på parkeringspladserne. Kameraet ser udelukkende, om pladserne er ledige, og registrerer hverken biltype eller nummerplade.

I blomsterbedene få meter derfra holder en sensor kommunens gartnere orienteret om jordens fugtighed og temperatur. Og i lygtepælene ud mod H.C. Andersens Boulevard hænger hvide bokse, der måler forureningen i luften fra de 60.000 bilister, der hver dag drøner forbi i boulevardens seks spor.

På den anden side af Rådhuset, på den »trafiksanerede« Vester Voldgade, hænger endnu en af de hvide bokse, så man ud fra data kan se forskellen i luftkvaliteten på en københavnervej, hvor biltrafikken er blevet ensrettet, og hvor vejen har veget pladsen for cykelstier og fortove.

I hele det såkaldte Street Lab-område fra Rådhuspladsen til Christians Brygge mellem Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard udsender lygtepæle trådløse internetforbindelser og forbinder de intelligente skraldespande, blomsterbede, parkeringspladser og måleenheder til internettet. Turister og borgere vil i øvrigt også kunne logge sig på og bruge byens internet en times tid per person.

Onsdag indvier teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) forsøgsområdet, som bliver en petriskål for fremtidens København. Her vil kommunen i samarbejde med større og mindre virksomheder afprøve forskellig teknologi for at se, om det giver mening at udbrede til resten af byen.

Til at begynde med har Københavns Kommune, teleskabet TDC, IT-giganten Cisco og lysfirmaet Citelum i fælleskab finansieret de første forsøgsprojekter med 15 milloner kroner.

»Grundlæggende handler det om at skabe et bedre København over en bred kam. En by, som er smartere, klogere, bedre i stand til at servicere sine borgere, og som kan hjælpe os til at forstå og planlægge byen bedre,« siger Morten Kabell (EL), teknik- og miljøborgmesteren, som dog ingen illusioner har om, at ekkolodder i skraladespande kan løse alle byens affaldsproblemer:

»Men det kan måske hjælpe os til at lave bedre ruter, så vi bliver mere effektive, når vi skal tømme dem, og det er med til at gøre byen bedre.«

Kriterierne, for at de teknologiske løsninger bliver udbredt til resten af byen fra bylaboratoriet, er ifølge Morten Kabell, at de lever op til forventningerne, og at de kan gøre byen mere grøn, mere effektiv eller spare penge på kommunalbudgettet.

Eksempelvis er forhåbningen med de smarte parkeringspladser, at bilister i fremtiden undgår at brænde benzin af på at køre rundt og lede efter pladser. Gartner-sensorerne skal bogstaveligt talt gøre byen mere grøn ved at forbedre væksten af træerne i København.

Og ideen bag de små luftmålere er at kunne erstatte de store målecontainere, som i dag står på udvalgte steder i byen. På den måde vil kommunen kunne sætte flere hundrede målestationer op over hele København.

»Så kan vi jo direkte se effekten lokalt, hvis vi omlægger en vej eller laver forbedringer. Det er selvfølgelig en viden, vi kan bruge andre steder i byen. Ultimativt set vil det være med til, at færre københavnere dør af luftforurening før tid. Det er det, vi oplever, at over 500 københavnere gør i øjeblikket,« siger Morten Kabell.

Ifølge borgmesteren er det imidlertid ikke et succeskriterie, hvis alt bare fungere. »Så har vi nok været for konservative med at prøve nye løsninger af,« siger Morten Kabell:

»Der vil være løsninger, som ikke bliver så stor en succes, som vi håber på, og så må vi finde på noget andet og bedre. For mig at se vil det her være med til at skabe lige præcis den innovation, som også skal være med til at skabe arbejdspladser i København.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.