Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fremtidens arbejdsmarked er fleksibelt

Først kom Borgerrepræsentationen i København på banen med et forslag om, at kommunens medarbejderne kunne skrue og ned for arbejdstiden efter behov. Nu følger Aarhus Kommune måske trop. Og måske er fleksible arbejdstider fremtiden for os alle sammen.

Fremtidens arbejdsliv kan meget blive mere fleksibelt. Arkivfoto
Fremtidens arbejdsliv kan meget blive mere fleksibelt. Arkivfoto

På fremtidens arbejdsplads er der ikke noget, der hedder 37 timer. I stedet er arbejdstiden fleksibel og kan tilpasses medarbejderens egne livsfaser.

For et par uger siden beskrev Berlingske, at der tegnede sig et flertal i Borgerrepræsentationen for, at Københavns Kommunes 45.000 medarbejdere i fremtiden kan have fleksible arbejdstider. I næste uge skal byrådet i Aarhus tage stilling til, om kommunen skal følge trop – SF Aarhus har nemlig stillet et beslutningsforslag om, at kommunen igangsætter et pilotforsøg »efter københavnsk forbillede«.

Velkommen til fremtiden - det fleksible arbejdsmarked.

De kommunale tiltag er ikke det sidste, vi ser til fleksible løsninger på arbejdslivets udfordringer, lyder det fra direktør for fremtidsarbejde og arbejdspladser ved Instituttet for Fremtidsforskning, Jeffrey Saunders. Lige nu befinder vi os ind i en verden, hvor emails og andre kommunikationskanaler er åbne alle døgnets timer med direkte konsekvenser for arbejdslivet.

»Grænserne for arbejdslivet bliver flydende, for vi kan være på arbejdet på alle timer af døgnet – alt efter hvad der passer den enkelte familie. Ligesom familierne forventer, at de forskellige offentlige institutioner er til rådighed konstant, så forventer de også, at arbejdslivet kan tilrettelægges mest muligt efter deres behov,« siger Jeffrey Saunders.

Fleksible arbejdstider har eksisteret i mange år i den private sektor, påpeger lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet Anna Ilsøe.

»Det er meget positivt, at der kommer lignende tiltag i den offentlige sektor, for der har været så store gevinster ved det i dele af den private sektor,« siger hun.

Øget produktivitet og tilfredse medarbejdere med styr på balancen mellem familie- og arbejdslivet er gevinster ved fleksible arbejdstider, fortæller Anna Ilsøe. Det er dog ikke uden udfordringer at overføre det fleksible arbejdsmarked til den offentlige sektor, påpeger hun.

Forhandlingerne om sygeplejersken eller skolelærerens arbejdstid ligger typisk længere væk fra den enkelte arbejdsplads, end det gør i industrien, hvor den enkelte arbejdsplads selv forhandler og dermed lettere kan skræddersy de fleksible løsninger.

»Fleksibel arbejdstid er nødt til at blive skræddersyet på den enkelte arbejdsplads for at give øget produktivitet,« siger Anna Ilsøe:

»En kommune er et større politisk system, så spørgsmålet er, om man centralt i kommunen er villig til at lægge det hele ud på den enkelte arbejdsplads. Det afhænger af, om den kommunale ledelse vil afgive forhandlingskompetence til de lokale ledere, men også om fagforeningerne vil lægge forhandlingerne ud til de enkelte tillidsmænd.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.