Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fremtiden truet af mangel på pauser

Vi er konstant online. Distraktioner og mangel på fordybelse ændrer vores hjerner. Når kedsomhed er blevet en synd, er det måske værd at huske: Vi, der er født før 1985, er de eneste, der kan huske livet før internettet og smartphonen.

Når du læser denne tekst, vil du blive afbrudt hele tiden. Teksten er skrevet i abrupt staccato-form, og din omverden vil under læsningen med stor sandsynlighed flere gange kræve din opmærksomhed via din iPhone eller andre digitale platforme. Teksten vil blive hakket i småbidder, og du vil sikkert heller ikke nå til slutningen. Det er vores nye virkelighed, det handler om.

Facebook-opdatering fra en »ven«. Et smukt foto han selv har taget af Helle Thorning­Schmidt. Liker.

Interessant kronik om hjernen og internettet af hjerneforsker Jens D. Mikkelsen. Internet-hygiejne er vigtig, mener han.

Poster linket på Facebook. Håber på likes. Får det ikke.

Liker en opdatering om at hjælpe syriske flygtninge i Helsingør. Føler mig god.

Er bagud i Wordfeud med en ukendt modstander. Bytter tre bogstaver. Føler mig dum.

Tilbudsavis fra Fakta-app’en. Føler mig rig.

Skimmer tilbud under læsning af den nye bog af den canadiske videnskabs­journalist Michael Harris »The End of Absence: Reclaiming What We’ve Lost in a World of Constant Connection«. En bog om konsekvenserne af vores rastløse online-liv på computere, tablets og smartphones.

En krone per banan.

Hakket kød for 15 kr.

Spørger en kollega om noget faktuelt. »Søg på det,« siger hun og har ret. Hvorfor spørge nogen om noget?

Sprogene Før og Efter

Michael Harris’ bog handler blandt meget andet om, hvad vores maniske digitale distraktion gør ved vores hjerner. Han noterer sig blandt andet, at vi, der er født før 1985, er så heldige at være de eneste mennesker i historien, der kender til verden både før og efter internettet. Vi taler begge sprog flydende, skriver forfatteren. Sprogene Før og Efter.

Michael Harris’ bog på Kindle. Endnu en platform, som jeg lærer at betjene lynhurtigt. Endnu et medie. Ligesom i 1450, da Johan Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten og trykpressen, og lang tid før det, alfabetet. I følge Michael Harris har de sidste tyve års ekstremt hurtigt accelererende teknologiske revolution ændret vores verden på samme måde som Gutenbergs opfindelse. Grundlæggende. Evnen til at huske længere fortællinger forsvandt. Man kunne jo bare læse det senere. I en bog. Kirkens monopol på tolkning af troen forsvandt. Reformationen og oplysningstiden blev gjort mulig. Alt forandrede sig. Det tog mange hundrede år, før menigmand kunne læse en bog. Men kun små tyve år før vi andre blev tvunget til at mestre de nye teknologier og deres sprog – på én gang – og vænne os til konstante afbrydelser og lynhurtig indsamling af data.

Revolutionen er karakteriseret ved fravær af fravær, mener Michael Harris. Fravær af at være på. »The end of absence«.

Michael Harris spørger sig selv: Hvad sker der i vores hoveder, når vi på kort tid oplever en så stor gigantisk, teknologisk forandring.

Telefonen ringer. Aftale konfirmeret.

I bogen:

»Hvordan er det at gennemleve vores eget Gutenberg-moment? Hvordan føles det at være de eneste mennesker i historien, der kender livet både med og uden internettet?«

Ligegyldige mails fra et forlag, kollega, Coop, eboks. Papirkurv.

Forfatterens pessimisme: »Kedsomhed er nærmest en synd«. »Kommunikation har udraderet oplevelse.«

Markerer i bogen:

»Enhver revolution i kommunikationsteknologi – fra papyrus til trykpressen til Twitter – er lige så meget en mulighed for at blive trukket væk fra noget, som det er at blive trukket i retning af noget. Og alligevel, mens vi omfavner teknologiens gaver, undlader vi at tænke over, hvad vi mister i processen. Hvorfor skulle vi gide registrere slutningen på ensomhed, på uvidenhed, mangel? Hvorfor skulle vi bekymre os om, at et fravær er forsvundet?«

Evnen til fordybelse forsvinder

Per 2012 foretog klodens beboere på Google en billion søgninger på 146 sprog. I 2013 sendte vi en milliard emails og likede 4,5 milliarder emner på Facebook. Hver dag. Vi uploadede hundrede timer videoklip på Youtube i minuttet og 637 fotos på Instagram hvert sekund. I følge Nielsen Research og Michael Harris formidler en almindelig amerikansk teenager omkring fire tusind tekstbeskeder om måneden.

SMSer kæresten om at mødes til efter fyraften. Sender en mail til billedredaktør, der vil have web-TV i forbindelse emd et interview.

Harris henviser til flere forsknings­resultater, der indikerer, at vores kroniske fokusskift ødelægger vores evne til for­dybelse og gør os overfladiske. I bogen refererer han professor dr. Douglas Gentile fra Iowa State University for, at begrebet »multitaske« er en myte.

»Når vi multitasker, er vi faktisk i færd med at multi-skifte. Det er vores hjerne rigtig god til – hurtigt at ændre vores opmærksomhed fra et sted til et andet. Vi synes, vi er produktive, fordi vi har travlt. Men vi giver i virkeligheden os selv ekstraarbejde.«

Ringer til hjerneforsker Jens D. Mikkelsen, fordi hans kronik skrevet i Berlingske i 2011 med kommunikationsrådgiver og mag.art. Lilly From-Poulsen er interessant.

Facebook-tjek. Nogen har postet brutal film med tyre, der stanger unge mænd næsten til døde. Liker og skriver »Så kan de lære det«.

Skal lige have det her med fra bogen:

»Snart vil ingen huske livet før internettet. Hvad betyder dette uundgåelige faktum? Indlysende nok vil det for kommende generationer ikke betyde noget. De vil være så fordybet i online-livet, at spørgsmål om internettets grundlæggende formål og betydning vil forsvinde.«

Der er en pris at betale

Ipad og iPhone blinker. Tre venner har liket tyrefilmen og forbandet dyreplageriet.

Jens D. Mikkelsen mener, at vores digitale distraktioner er som en fedmeepidemi.

»Sådan er det med den form for stimulering. Man glemmer, at der er en pris at betale. Men det er ikke nogen overraskelse for en neurobiolog som mig, at hvis du er udsat for et konstant bombardement af information, så vil hjernen tilpasse sig til det, så den hele tiden er i stand til at samle alle de signaler op fra mails eller apps eller sms’er. Det kan man se på scanninger, at man bruger store dele af hjernen til relativt simple opgaver. Vi bliver gode til at absorbere det og dårligere til at samle os om længerevarende tekster og information. Sådan er hjernen.«

Jens D. Mikkelsens kronik-medskriver har på Kommunikationsforum videreformidlet psykiater Elias Aboujaoudes minitest for om ens internet-forbrug er på vej til at løbe løbsk, og at man måske skulle se sig om efter en off-knap. Supplerer man »internet« med »smartphone«, har psykiaterens test passende aktualitet.

Overvejer at poste link på FB med testen. Glemmer det.

Testen: Har du svært ved at blive væk fra internettet flere dage i træk? Bliver du oftere længere tid på nettet, end det var meningen? Har du følt et behov for at skære ned på dit internet-forbrug? Prøver du at skjule, hvor meget tid du bruger på internettet for familie, venner, arbejdsgiver? Går du online for at flygte fra problemer eller for at modvirke dårligt humør? Har dine forhold lidt under, at du går for meget på internettet?

Kedsomhed er god gødning

Skal også have en cykel. Tjekker et par hjemme­sider. Afbetalingsordning. Top.

Husk, at Frontal Cortex betyder hjerne­lappen.

Vores hjerner og måder at opfatte verden på er på vej til at blive ændret af den måde, vi lever og arbejder med den ny teknologi på. Kendt stof for de indviede. Beskrevet første seriøse gang af Nicholas Carr i »The Shallows – what the internet is doing to our brains« fra 2010. Shallow. Over­fladisk. Carr beskrev som en af de første, hvordan vores plastiske og formbare hjerne ved timers netsurfing bliver rigtig god til at absorbere store mængder information mindre effektivt. »The brighter the software, the dimmer the user«.

Skal lige prøve Google Translate. Skifter vindue med yndlingsbevægelsen: Alt+Tab: »Jo lysere softwaren, lysdæmper brugeren.« Let, hurtigt og forkert.

Tid til kedsomhed er den bedste gødning for kreativitet og idéer. Siger Michael Harris og førsøger ikke at begræde status quo.

Med smartphones, hvor vi kan gøre det meste hele tiden overalt, er ændringen af vores hjerner sandsynligvis blevet endnu mere markant, mener Jens D. Mikkelsen. Vi nøjes ikke med at surfe nettet efter oplysninger at gå i dybden med. Nu er det også socialt. Hygge. Identitet.

Og forskningen i, hvad vores digitale rast­løshed gør ved os, er kun lige begyndt. Nærmest slet ikke. Hjerneforskeren siger, at de på Rigs­hospitalet kun forsker i misbrugsadfærd og vores arbejdshukommelse, hvor vores online-forbrug kun er én lille del. Ellers forskes der ikke i det.Hvorfor ikke?»Vi har svært ved at definere, hvordan forsøgene skal laves. Det meste er sociologisk baseret, og hvordan udvikler samfundet sig? Det er svært at omsætte til naturvidenskab. Da vi beskrev det i 2011, var det meget med internettet og de mange pop-ups, der var emnet. I dag er det smartphonen og apps, der er udfordringen. Det er langt værre end for bare tre år siden,« siger Jens D. Mikkelsen.

Skriver noter om hjernens rastløshed.

Tjekker Wordfeud.

Kontakter en anden hjerneforsker. Kjeld Fredens:

Bliver vi en klode af mennesker, der ikke kan gå i dybden?»Nej, men lige nu er tendensen, at vi æder det hele råt. Det er som at drikke af en brandhane. Kunsten er, og den næste generation vil lære det, at sortere i det, finde det, der er relevant og så begrænse sig og lære at gå i dybden.«

Pyha. Tak. LAMA til 24 points.

Michael Harris: »The End of Absence: Reclaiming What We’ve Lost in a World of Constant Connection«, 2014. Set hos Amazon.com

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.