Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fremdriftsreform kan føre til massiv lægemangel

Medicinstuderende vikarierer ofte på landets sygehuse, og uden dem vil der være »massiv lægemangel«, vurderer sygehusdirektører. Det kan Fremdriftsreformen dog sætte en stopper for, når de studerende er nødsaget til at komme hurtigere igennem uddannelsen.

Det giver vigtig erfaring at komme væk fra studiebøgerne og ud i den virkelige verden, og derfor er det ikke sjældent, at lægestuderende, sygeplejerskestuderende eller studerende på social- og sundhedsskolen vikarierer på blandt andet sygehuse, mens de studerer. Desuden er der kraftigt brug for vikarer på landets sygehuse.

Men med Fremdriftsreformen, som har til hensigt at reducere studietiden, vil muligheden for at vikariere blive begrænset. Ifølge tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) vil der forsvinde op mod 2.500 vikariater for læger, sygeplejersker og social- og sundhedspersonale, skriver Politiken.

Det skyldes særligt, at studerende automatisk bliver tilmeldt alle eksaminer uden mulighed for at framelde sig, og derfor bliver det svært at skabe mulighed for at tage et vikariat mellem to semestre, vurderer Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) over for Politiken.

Både sygehusdirektør på Nykøbing Falster Sygehus, Arne Cyron, og Søren Aggestrup, lægelig direktør på Aabenraa Sygehus siger til avisen, at de er afhængige af at ansætte studerende i vikariater, og at der uden dem ville være »massiv lægemangel«.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) afviser kritikken over for Politiken.

»Det er en reform, der end ikke er begyndt at virke. Vi skal selvfølgelig drøfte effekten af fremdriftsreformen, men først når vi har nogle reelle erfaringer. Jeg er åben over for, at vi må drøfte erfaringer og finde løsninger. Hvis der er problemer i forhold til vikardækningen, er jeg selvfølgelig klar til at se på det,« siger hun til avisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.