Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frem med tomlen: Nu åbner Danmarks første blaffer-stationer i København

Blaffere og bilister i København får fra i dag fire nye stoppesteder, så de nemmere kan finde hinanden og arrangere transport sammen.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Der findes busstop og togstationer, og nu bliver blafferstoppesteder så også en fast del af trafikken i København.

De i alt fire områder, der ligger i Nordvestkvarteret, på Vesterbro og to steder i Valby, skal fungere som stoppesteder for blaffere på farten og bilister med mod på at tage en ekstra passager med. Det skriver DR København.

»Vi har arbejdet sammen med Vejdirektoratet, Politiet, Københavns Kommune og alle mulige seje blaffere, så jeg er vildt stolt af, at det er lykkedes,« siger Carsten Theede, der er idémanden bag blafferstoppestederne.

Det har taget flere år at få ideen til at blive til virkelighed, og selvom der allerede findes masser af transportmuligheder og samkørsel, så ser Carsten Theede blafferstoppestederne som et supplement:

»Det her er ikke en konkurrent til GoMore og andre samkørselstjenester. Det handler om ressourcer og om at fylde bilerne op,« siger han.

Borgmester håber på flere fyldte biler

Både Politiet og Vejdirektoratet har været involveret i projektet, og også Københavns Kommune har bidraget.

På Københavns Rådhus håber teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten, at blafferstoppestederne kan være med til at fylde flere biler op.

»Det vil både gøre noget ved trængsel og miljø, hvis vi kan få flere til at hoppe ind i hinandens biler,« siger hun.

Og selvom det kan synes gammeldags at stå i vejkanten med tomlen i vejret, så tror Ninna Hedeager Olsen på ideen:

»Der er gjort et grundigt forarbejde og behovet er undersøgt, og når man ved, at man kan samle blaffere op et bestemt sted, så er det en god idé,« mener hun.

Ingen garanti for en tur

I modsætning til de moderne samkørselstjenester, der allerede eksisterer, så fungerer blafferstoppestederne som i gamle dage; folk med plads i bilen giver et lift til folk med tomlen oppe.

Det nye er, at mødet kommer til at foregå ved officielle og afmærkede pladser fire steder i København.

Og selvom man ikke er garanteret et lift, håber Carsten Theede, at folk alligevel vil kaste sig ud i blafferiet:

»Der er altid et usikkerhedselement i det, og jeg synes også, det er et vigtigt menneskeligt aspekt i projektet. Man kan ikke kontrollere det hele. Det er en øvelse i at miste kontrollen,« siger Carsten Theede.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.