Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fredagstrafikken nogenlunde upåvirket af blæsevejr

Der meldes om nedfaldne tagsten i Esbjerg, men derudover har blæsevejret ikke givet anledning til større problemer i trafikken.

Fredagens blæsevejr har fredag eftermiddag ikke givet anledning til større problemer i trafikken.

Broerne fraråder vindfølsomme køretøjer at passere, men ingen broer er lukket som følge af blæsevejret. Syd- og Sønderjyllands Politi melder om nedfaldne tagsten fra et hus på hjørnet af H.C. Ørstedsgade/Torvegade i Esbjerg.

»Vi har fået melding om nedfaldne tagsten, men ingen personskade. Men der er grund til at tage sig i agt, når man går rundt i byen,« siger vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Derudover er en række færgeafgange aflyst. Blandt andre melder Scandlines om, at alle afgange fra Gedser og fra Rostock er aflyst. Sejladsen ventes dog genoptaget fredag aften klokken 20.

Fra Vejdirektoratets trafikinformationscenter forlyder det, at trafikken glider nogenlunde som normalt.

Tidligere på dagen væltede en lastbil på sønderjyske motorvej, men om det var den stærke blæst, som var årsag, vides ikke.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyser, at stormen Dagmar fredag eftermiddag kulminerer på Vestkysten med stormende kuling og vindstød af stærk storm.

Dagmar efterfølges lørdag af »tvillingestormen« Egon. Og han vil nå endnu bredere ud end Dagmar:

»Lørdag kan det blive lidt værre, ikke fordi det bliver meget mere blæsende end fredag, men fordi blæsevejret rammer et større område, hvor flere vil kunne opleve den kraftige vind,« siger meteorolog Jørn Thomsen, DMI.

Men han advarer også mod at overdramatisere:

»Det er ikke noget, der vil ligne et stormvejr i Bodil-klassen. Mange vil sige: Uha, det blæser meget. Men vi får ingen katastrofe-situation,« siger Jørn Thomsen med henvisning til stormen Bodil, der ramte landet i december 2013 og kostede en enkelt person livet og skabte store oversvømmelser.

DMI har også sendt varsel ud om forhøjet vandstand i kølvandet på blæsevejret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.