Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fredag og lørdag er Danmark i fryseren, på søndag kommer solen

Weekenden indledes med kolde temperaturer og kraftig vind, mens solen vil skinne i hele landet søndag.

Cyklister cykler i snevejr i København, mandag den 5. marts 2018.
Cyklister cykler i snevejr i København, mandag den 5. marts 2018.

København. Kulde og kraftig vind vil sende Danmark i fryseren fredag og lørdag, mens solen vil komme til at spille den altdominerende hovedrolle søndag.

Det forklarer Anja Bodholdt, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Weekenden bliver indledt koldt og blæsende, men vil så blive afløst af en lille smag foråret søndag, siger meteorologen.

Forårsfornemmelserne får lov at vente fredag, hvor en frisk vind til kuling vil bide i kinderne, da temperaturen i hele landet vil ligge lige under frysepunktet.

I den sydlige del af landet og i østersøområdet kan vindstødene komme op i nærheden af stormstyrke.

- De færreste vil opleve plusgrader både fredag og lørdag og med en kraftig vind vil det føles som otte til ti graders frost, siger Anja Bodholdt.

Et vekslende skydække vil lægge sig over landet både fredag og lørdag. Det kan give enkelte snebyger - især i den sydlige del af landet.

- Natten til lørdag vil temperaturen falde til mellem to og fem graders frost, og det vil fortsat blæse, siger Anja Bodholdt.

Selv om lørdag på mange måder vil ligne fredag rent vejrmæssigt, så vil solen gradvist få mere spillerum mellem skyerne.

Lørdag aften vil vinden aftage fra nord, og natten til søndag vil den være let til frisk.

Dermed er scenen sat for en søndag, der ifølge Anja Bodholdt bliver en særdeles solrig en af slagsen.

- Vi får en flot søndag med masser af sol og tørt vejr, og temperaturen vil stige til omkring fire grader flere steder, siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.