Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frank Jensen vil have lokale politistationer på Nørrebro: »Loyal to Familia er en politimæssig opgave«

Frank Jensen kan godt forstå, at borgere på Nørrebro føler sig utrygge med den seneste tids skyderier og øgede tilstedeværelse fra banden Loyal to Familia. Han mener dog ikke, der er meget kommunen kan gøre - det er først og fremmest en opgave for politiet.

Overborgmester Frank Jensen (S) på Blågårds Plads på Inde Nørrebro, hvor banden Loyal to Familia i øjeblikket er massivt til stede.
Overborgmester Frank Jensen (S) på Blågårds Plads på Inde Nørrebro, hvor banden Loyal to Familia i øjeblikket er massivt til stede.

Trods politiets visitationszone bliver der skudt i Københavns gader. Derfor efterlyser overborgmester Frank Jensen (S) flere tiltag fra politiet for at sætte ind over for bandeproblemerne med blandt andre Loyal to Familia (LTF), der har oprustet i sommerens løb. En gruppe mænd, der i borgmesterens optik er »en gemen kriminel organisation«.

Berlingske har de seneste uger beskrevet problemerne med bander og særligt LTF på Nørrebro. Det har foranlediget en række spørgsmål til borgmesteren, som han svarer på herunder. Frank Jensen erkender i første omgang, at der er alvorlige problemer:

»Det er tydeligt, at der har været en uacceptabel eskalering i bandemiljøet i København ikke mindst på Nørrebro denne sommer. Det er også baggrunden for, at jeg nu retter henvendelse til Københavns Politis direktør. Jeg ønsker, at vi sikrer en stærk politimæssige indsats med mobile politistationer på fx Blågårds Plads eller Krakas Plads. Det kan være med til at give københavnerne et klart billede af, at det er ikke bandernes gader - det er københavnernes. Her kan borgerne også henvende sig med oplysninger eller spørgsmål,« siger han.

Du er overborgmester og har også et ansvar for, at de borgere, der bor i din by og har valgt dig, føler sig trygge. Har du levet op til det ansvar?

»Når først de er blevet til hårdkogte bandemedlemmer, så er det jo en statslig opgave og en politimæssig opgave.«

Spørgsmål: Men der har været problemer med bander på Nørrebro længe, og der bliver tilsyneladende ved med at komme nye bandemedlemmer til. Er der sket et svigt, siden bandeproblemerne kan fortsætte?

»Det, vi kan gøre fra kommunens side, er den kriminalpræventive indsats. Vi skal holde børn og unge væk fra det her miljø. Det, synes jeg, vi er ret gode til. Men når presset er så stort på de unge for at gå ind i bl.a. LTF, så kan jeg også godt se, vi er nødt til at gøre mere fra kommunens side. Derfor går jeg til budgetforhandlingerne senere på måneden med et ønske om, at vi øger vores gadeplansaktivitet med 50 procent.«

Men når bandeproblemerne blusser op igen og igen, så tyder det ikke på, at jeres indsats virker?

»Vores indsats virker i forhold til den meget store gruppe af unge, som i øjeblikket er fri af kriminalitet. Ungdomskrminaliteten i København er faldet markant, siden jeg blev overborgmester i januar 2010. Men der er en tendens til, at de sorte får bliver sortere og mere afstumpede.«

Beboere i Sigynsgade skrev til jer allerede i maj også med forslag til, hvad kommunen kan gøre. Har I været hurtige nok til at hjælpe?

»Vores gadeplansmedarbejdere har helt klare retningslinjer at arbejde ud fra, når sådan noget sker. Og det er at give plads til at politiet kan komme ind, for det er en politimæssig opgave.«

Men det er ikke en politimæssig opgave at sætte bump og vejspærringer op, som beboerne har efterspurgt. Du henviser hele tiden til politiet.

»Det er fordi, det er en massiv politimæssig tilstedeværelse, der kræves, når banderne slås hele tiden.«

Har politiet levet op til sit ansvar?

»Det er dem i LTF, der har ansvaret. Det er ikke myndighederne. Vi skal passe på med at begynde at lege skydskive mod myndighederne indbydes. Her er nogle unge, der er afstumpede og har følt sig tiltrukket af et kriminelt mijø. Det er dem, vi skal rette vores vrede imod. Hverken politiet eller kommunen.«

Er der ikke noget, I kan gøre fra kommunens side?

»Jo, jo. Vi har jo sat penge af til at lave fysiske indretninger af byen for at bekæmpe utryghedsskabende aktivitet. Dem udmønter vi løbende. Og så vil jeg som sagt gå til budgetforhandlingerne og foreslå, at vi øger vores gadeplansaktivitet med 50 procent.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.