Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frank Jensen: Sådan undgår København at blive næste mål for terror

Samarbejde på tværs af myndigheder, anti-radikaliseringsprogrammer og fysiske forhindringer. Det er ifølge Københavns overborgmester, Frank Jensen, de vigtigste værktøjer i kampen mod terror.

(Arkivfoto: 19. juni 2015) Frank Jensen (S), Københavns overborgmester.
(Arkivfoto: 19. juni 2015) Frank Jensen (S), Københavns overborgmester.

Hvis København skal undgå at blive næste by i rækken efter Nice, Berlin, London og Stockholm er det vigtigt, at myndighederne er opmærksomme på folk, der bliver radikaliseret. Det siger Københavns overborgmester, Frank Jensen, til Berlingske.

»At vide hvem i vores samfund, der kunne være så radikaliseret, at de kunne finde på at udføre en terrorhandling – det er det allervigtigste i kampen for at stoppe det,« fortæller Frank Jensen og nævner samspillet mellem staten, Politiets Efterretningstjeneste, Københavns Politi og Københavns Kommunes anti-radikaliseringsprogram, VINK, som en vigtig forudsætning.

Derudover fremhæver overborgmesteren også fysiske elementer og forhindringer som et vigtigt værn mod den såkaldte »simple terror«, der har ramt en række europæiske storbyer, senest Stockholm. Det er netop for, at en terrorist ikke kan køre en bil eller lastbil ned gennem Strøget, at der efter angrebet i Berlin blev installeret betonblokke ved Rådhuspladsen og ved indgangene til den befærdede gågade. Men hvis den løsning skal gøres permanent, ser Frank Jensen gerne, at den undergår nogle ændringer.

»Hvis det bliver en permanent situation med fysiske installationer i bybilledet, så vil vi drøfte med politiet, om det ikke kan gøres på en måde, hvor det ikke skæmmer byen, som de grimme betonblikke gør det. Man må ikke være naiv og tro, vi kan plastre hele byen til med betongrise og pullerter, men vi er selvfølgelig sat i verden for at beskytte vores befolkning mest muligt,« fortæller Frank Jensen via en telefonlinje fra Stockholm. Han er i øjeblikket i den svenske hovedstad for at deltage i en mindehøjtidelighed for ofrene fra fredagens angreb sammen med borgmestrene fra Stockholm, Oslo og Helsingfors.

I lørdags, dagen efter terrorangrebet i Stockholm, cyklede Frank Jensen over til den svenske ambassade på Sankt Annæ Plads ved Amalienborg. Både for at lægge blomster, men også for et holde et møde med den svenske ambassadør. Undervejs på den tur, spekulerede borgmesteren på, hvor sikker hans by mon egentlig var.

»Jeg er ikke naiv. Jeg ved godt, at der er meget store risici, og at der er et trusselsbillede mod København, der er meget højt. Men vi er nødt til at leve vores liv så normalt som muligt. Hvis først vi begynder at ændre vaner og livsstil, så har vi givet efter for terroristerne, og det skal vi ikke,« siger Frank Jensen og fortsætter:

»Jeg vælger til enhver tid at skubbe de her dystre tanker til side, så jeg kan leve mit liv som det altid har været«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.