Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frank Jensen: Banderne kæmper om hash

Københavns overborgmester er tilfreds med, at politiet nu sætter ind med ekstraordinær politiindsats i Mjølnerparken.

ARKIV. Afdelingsformand Søren Dalsgaard (th) og Københavns overborgmester Frank Jensen på tryghedsvandring i Mjølnerparken 3 marts 2017. Lejerbo København står bag ønsket hos beboerforeningen i Mjølnerparken om politibevogtning i det almennyttige boligområde, skriver Ritzau fredag den 10. november 2017.. (Foto: Simon Skipper/Scanpix 2017)
ARKIV. Afdelingsformand Søren Dalsgaard (th) og Københavns overborgmester Frank Jensen på tryghedsvandring i Mjølnerparken 3 marts 2017. Lejerbo København står bag ønsket hos beboerforeningen i Mjølnerparken om politibevogtning i det almennyttige boligområde, skriver Ritzau fredag den 10. november 2017.. (Foto: Simon Skipper/Scanpix 2017)

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) siger, at situationen omkring banderne er »tilspidset.« Som en reaktion på opgøret rykker politiet en af sine mobile politistationer ud i Mjølnerparken. Derudover vil der være en ekstraordinær patruljering både der, på Blågårds Plads og i Tingbjerg. Det finder Frank Jensen indtil videre tilstrækkeligt.

»Beboerne har krav på at få den beskyttelse, som situaitonen tilsiger. Derfor er det godt, at politiet har reageret så hurtigt på opråbet fra Mjølnerparken,« siger Frank Jensen.

Fredag eftermiddag deltog han i en demonstration mod, at banderne overtager kontrollen med Nørrebros gader.

»Det er dybt alvorligt, og bandernes skal vide, at vi vil have dem stoppet. Det skal ikke lykkes dem at blive en kriminel underverden i Danmark. Vi har før vist, at når vi står sammen, kommuner, politi og skat, så kan vi knække banderne. Og det gør vi igen. Men så længe de skyder i gaderne, er der kun et svar, og det er, at politiet skal have forholdene under kontrol, og de ansvarlige bag tremmer,« siger Frank Jensen.

Men når skyderierne og bandekrigen fortsætter, er der noget, der tyder på, at Københavns Kommunes forebyggende arbejde ikke har virket?

»Det fører selvfølgelig til, at vi evaluerer os selv. Men årsagen til den her revalisering er en import af hash fra Spanien, som banderne toppes om. Det handler om tons. Så det, der ligger bag, er ikke et mislykket arbejde fra myndighederne, men at vi har et meget  lukrativt marked for hashhandel i Danmark, og at vi indtil videre har besluttet os til, at banderne forsyner markedet med hash,« siger Frank Jensen.

Overborgmesteren har tidligere foreslået en form for legalisering af hashen i Danmark, hvilket der ikke er opbakning til hverken i regeringen eller i hans eget parti, Socialdemokratiet.

»Jeg har selv som justitsminister stået på det standpunkt, at vi skulle føre en nul-tolerance politik over for hash. Men sådan som hashmarkedet har udviklet sig siden og som jeg nu oplever i min egen by, er det svært at tale om nul-tolerance i et så stort marked, og når hashen er så udbredt et rusmiddel i det danske samfund.«

Omkring 40 procent af en ungdomsårgang har stiftet bekendtskab med hash.

»Så må man jo spørge sig selv, om ikke man skal gå nye veje frem for at holde fast i nultolerancen, som har spillet fallit,« siger Frank Jensen.

 

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.