Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fra postkost til lukket brev: Send krypterede sms'er

Med krypteringsapps kan man kommunikere fortroligt, og det bør man gøre brug af, siger to sikkerhedseksperter. Både afsender og modtager skal bruge samme app.

Vær lige så kritisk med at vælge en krypteringstjeneste, som du ville være, inden du handlede på en webshop, siger dataetisk rådgiver Pernille Tranberg. Free/Colourbox
Vær lige så kritisk med at vælge en krypteringstjeneste, som du ville være, inden du handlede på en webshop, siger dataetisk rådgiver Pernille Tranberg. Free/Colourbox

Udvekslinger farer frem og tilbage gennem sms'er og opkald, men man kan nemt blive kigget og lyttet virtuelt med over skulderen af ubudne elektroniske gæster, som kan udnytte informationerne.

Derfor bør man kommunikere over krypterede kanaler, så ofte man kan, mener professor Lars Ramkilde Knudsen, der er sektionsleder ved DTU Compute på Danmarks Tekniske Universitet og blandt andet forsker i kryptologi.

»Folk burde gøre det mere, for det er i deres egen interesse. Det er ligesom forskellen mellem et postkort og et brev. Når man sender et postkort, så kan alle læse det. Et brev er lukket,« siger han og uddyber:

»Når vi snakker i telefon og skriver sms'er, sender vi postkort. Derfor er det ikke svært at aflytte telefoner og læse andres sms'er og e-mails, det er meget let,« påpeger Lars Ramkilde Knudsen.

Både afsenderen og modtageren skal anvende samme krypteringsapp, for at udvekslingen af sms'er og opkald er fortrolige.

Der findes mange krypteringsapps til telefonen, men vær meget påpasselig med bare at bruge de gratis udgaver, understreger Lars Ramkilde Knudsen.

»Der er en pris for det hele. Problemet med gratis tjenester er, at de jo skal have et eller andet ud af det, information sikkert,« vurderer han.

Dataetisk rådgiver Pernille Tranberg tilråder, at man vælger europæiske tjenester, fordi de er underlagt en relativt skrap lovgivning omkring videresalg af data til tredjeparter.

»Man kan godt bruge amerikanske tjenester, men der er mange flere data, tjenesterne må videresælge, fordi det kun er nogle data, der er mere regulerede end andre.

»Samtidig skal man også tjekke tjenesterne - amerikanske såvel som europæiske - ud fra en masse andre kriterier, såsom om de har en datapolitik, man har tillid til, og hvordan de overhovedet tjener penge,« siger hun.

Foruden sms'er og opkald foretaget uden kryptering skal man heller ikke udveksle sine private statshemmeligheder over sociale mediers chattjenester, understreger Pernille Tranberg:

»Mange tror, at de kommunikationsapps er private, men der er rigtig mange, der kan læse med. Resten af verden gør det måske ikke, men udbyderen af tjenesten i hvert fald,« siger hun.

Man skal helt holde sig fra at sende personlige oplysninger over offentlige e-mailtjenester, advarer Lars Ramkilde Knudsen.

»Det er svært at få implementeret kryptering der,« siger han og uddyber:

»Problemet er, at de forskellige computersystemer, som Mac og Windows, ikke spiller så godt sammen. Og når der kommer kryptering indover, går det tit galt,« understreger Lars Ramkilde Knudsen.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.