Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fra »katastrofalt« til »næsten nogenlunde«: Inklusion volder stadig skoler kvaler

Det går ikke godt, men højst nogenlunde med inklusion af elever med særlige behov i folkeskolerne, viser ny undersøgelse. Den konkluderer, at folkeskolens lærere er klædt dårligst på til inklusionen.

Kåre Præstekjær Schmidt underviser på Ordblindeinstituttet i Ballerup. Han fortæller, at børnene med læseproblemer oftest er præget af nederlag, når de ankommer til specialskolen. Foto: Søren Bidstrup
Kåre Præstekjær Schmidt underviser på Ordblindeinstituttet i Ballerup. Han fortæller, at børnene med læseproblemer oftest er præget af nederlag, når de ankommer til specialskolen. Foto: Søren Bidstrup

Selv om der i disse år udrulles en ambitiøs inklusionsøvelse i de danske skoler, hvor 10.000 børn med særlige behov skal gå i folkeskoler i stedet for specialskoler, peger skolefolk i en ny undersøgelse på, at eleverne lærer mere i specialskolerne end i folkeskolerne.

Undersøgelsen bygger på svar fra ansatte i forvaltninger, skoleledere, lærere og pædagoger i både specialskoler og almindelige folkeskoler. Den er foretaget af Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK), der er Danmarks største udbyder af efteruddannelse til den offentlige sektor.

Lærerne i de almindelige folkeskoler, som i det daglige står for at skulle inkludere de mange børn, vurderes i undersøgelsen som den personalegruppe, der er dårligst klædt på til inklusionen. Men det skyldes ikke nødvendigvis, at folkeskolelærerne mangler kompetencer og viden, lyder vurderingen fra psykolog Rasmus Alenkær, der vejleder om inklusion i skoler og kommuner.

»Særligt efter vi har fået pædagogerne ind i undervisningen i folkeskolen, er der kommet andre boller på suppen og mere fokus på inklusion. Men lærerne har begrænset forberedelsestid, og det er svært for dem at finde tid til at mødes med pædagogerne. Samtidig mangler lærerne incitamenter til inklusion, fordi de skal sikre, at hele klassen præsterer godt i test og prøver, og de bliver målt på karaktererne,« siger Rasmus Alenkær.

Det er et selvstændigt problem for inklusionsindsatsen, at den falder sammen med udrulningen af folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler, der har medført meget store forandringer på skolerne.

Det går bedre, men ikke godt nok

En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 2014, og den gode nyhed er, at det går bedre i dag end for to år siden. I 2014 var det for eksempel 80 procent, der vurderede, at lærerne i almenskolerne kun i lav grad eller meget lav grad var klædt på til inklusionsopgaven. I 2016 er den andel faldet til 41 procent.

Med andre ord er niveauet stadig lavt, men vurderingen er gået fra noget, der minder om »katastrofalt« til »næsten nogenlunde«.

»Undersøgelsen viser, at det går bedre, men at det stadigvæk er blandt lærerne i almenskolerne, det halter. Det er dem, der er tættest på børnene, så det er lige præcis hos dem, det ikke må halte. Lærerne skal klædes bedre på fagligt, og de skal blive bedre til at arbejde sammen og bruge hinandens viden,« mener Astrid Kilt, der er konsulent hos COK.

Inklusionsindsatsen har været udsat for skarp kritik i de senere år, og regeringen offentliggør om kort tid sit inklusionseftersyn, som Venstre bebudede under valgkampen i juni. Når specialskolerne i undersøgelsen vurderes som bedst til at give eleverne faglig læring, er det bemærkelsesværdigt, eftersom et lavt fagligt niveau på specialskolerne var en væsentlig årsag til, at hele inklusionsindsatsen overhovedet blev iværksat.

»Der var to årsager til, at man ønskede at flytte børn fra de specielle tilbud til de almene. Den ene var, at specialtilbuddene var for dyre, den anden var, at eleverne ikke lærte nok i de segregerede tilbud, fordi forventningerne var for lave. Der blev simpelthen gået for mange ture på for mange strande med for mange pædagoger. Men det kan være, at specialskolerne har taget kritikken til sig og har skruet op for det faglige niveau,« påpeger Rasmus Alenkær.

Når de mange børn med særlige behov skal flyttes fra specialskoler til folkeskoler, er det meningen, at ekspertisen skal flytte med. Men selv om samarbejdet mellem folkeskoler og specialskoler er blevet styrket, halter det stadig.

Før diagnosen tror eleverne, de er dumme

Ordblindeinstituttet i Ballerup er specialskole for ordblinde børn, der har brug for mere specialiseret hjælp, end man kan give i kommunerne. På instituttet er der plads til 100 børn fra hele Sjælland.

»Vores børn er ekskluderede. De kommer her fra 4. klasse, når kommunerne har prøvet næsten alt, men til sidst har indset, at de ikke kan løse problemerne selv. Selve tanken om inklusion er god, og man prøver altid først at inkludere børnene i skoler i lokalområdet. Men det betyder også, at børnene er meget nederlagsprægede, når de kommer her. De har været meget igennem,« fortæller dansk­lærer og IT-vejleder Kåre Præstekjær Schmidt fra Ordblindeinstituttet.

Børnene har ofte oplevet, at forsøg på inklusion i folkeskolen har bidraget til at isolere dem mere, fortæller han.

»Mange har følt sig specielle, fordi de som ordblinde er blevet taget ud af fællesskabet og har skullet sidde og arbejde alene med hovedtelefoner på. Det duer ikke. Det er falsk inklusion, hvis barnet godt må være i klassen, men hele tiden oplever sig som anderledes. Når de kommer hos os, føler de sig inkluderet, fordi de bliver en del af et fællesskab,« forklarer Kåre Præstekjær Schmidt.

Ordblindeinstituttets lærere tager stadigt hyppigere ud i kommunerne for at vejlede lærerne om, hvordan de bedre inkluderer ordblinde. Eleverne lærer også, hvad det vil sige at være ordblind.

»Indtil børnene bliver diagnosticeret, tror mange, at der er noget andet galt med dem. Det klassiske er, at de tror, at de er dumme. Men her på skolen fører vi dem op til folkeskolens afgangsprøve, og deres gennemsnit er højere end i resten af landet. Hovedet fejler ikke noget,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.