Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fotograf trodsede politi ved flygtningekaos

To år efter vandrende flygtningestrøm på sønderjysk motorvej skal Retten i Sønderborg afgøre, om politiets anholdelse og sigtelse af fotograf var berettiget.

Vandrende flygtninge spærrer den sønderjyske motorvej E45 onsdag d. 9. september 2015
Vandrende flygtninge spærrer den sønderjyske motorvej E45 onsdag d. 9. september 2015

Det er ikke hverdagskost, at 300 mennesker begiver sig på vej til fods ad en dansk motorvej.

Men det var, hvad der skete 9. september 2015, da en strøm af flygtninge og migranter begav sig på vej ad den sønderjyske motorvej.

»Det var ikke svært at se, at vi her stod midt i et stykke danmarkshistorie med 300 flygtninge på en dansk motorvej,« forklarede Martin Lehmann mandag i retten i Sønderborg.

Som pressefotograf for dagbladet Politiken var han på arbejde den dag, og han fulgte flygtningestrømmen på vandringen mod nord. Kort før motorvejsafkørsel Aabenraa Syd sluttede det.

Syd- og Sønderjyllands Politi krævede, at alle tilstedeværende pressefolk forlod motorvejen.

Martin Lehmann nægtede at efterkomme ordren, og det udløste en anholdelse og en sigtelse for at forstyrre den offentlige orden.

Først nu - to år og fire måneder senere - er sagen klar til at blive behandlet ved retten. Forsinkelsen skyldes blandt andet uenighed mellem forsvarer og anklager om, hvilke vidner det er relevant at føre.

Fotografen fortalte, at stemningen blandt flygtningene blev anspændt.

Det skete, da fire betjente hev fat i en far og hans søn, mens to andre betjente tog fat på en far og hans datter.

Politiet ville have dem op i en bus. Men det skete ikke frivilligt, og politiet måtte tage fat på dem, fortalte fotografen, som knipsede løs under konfrontationen.

Det var efter det tidspunkt, han og andre pressefolk blev bedt om at fjerne sig fra motorvejen.

Operationsleder Ole Aamann Jessen forklarede i retten, at pressefolkene forstyrrede politiets arbejde med at rømme motorvejen.

Det virkede til, at nogle af flygtningene blev opildnet af de tilstedeværende pressefolk, forklarede han og understregede, at det ikke var et forsøg på at hindre pressens arbejde.

»Pressen kunne sagtens lave deres arbejde fra sideveje og fra grøfter. Det var ikke noget problem. Vi skulle bare have motorvejen åbnet,« sagde han.

Men det var reelt ikke muligt at dække flygtningenes videre vandring, da buske, træer og hegn gjorde det umuligt, lød det fra Martin Lehmann.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.