Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forvirret? Bliv klogere på Vesterport- og Palads-projektet

Meget er usikkert om Palads- og banegravsidéerne. »Hvis vi på mandag skulle stemme om projektet, som det ser ud i dag, så tror jeg ikke, jeg ville stemme for det,« siger Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell, Enhedslisten.

Visualisering af bygning ved Vesterport i stedet for Palads.
Visualisering af bygning ved Vesterport i stedet for Palads.

Skal Palads Biografen rives ned? Bliver det nye byrum i Vesterportområdet med boliger, hoteller og erhverv til virkelighed? Skal der udskrives en arkitektkonkurrence og i givet fald hvornår? Hvad kommer projektet til at koste, og hvem skal betale?

Der er mange spørgsmål, når det kommer til det stort anlagte idéprojekt for området ved Vesterport, som politikerne skal diskutere i næste uge.

Inden der for alvor går skrækscenarier eller våde byggematadordrømme i den, forsøger Berlingske at besvare nogle spørgsmål om planerne om et nyt byrum i hjertet af København:

Hvem?

En række privale aktører, blandt andet Lett Advokater, Grant Thornton, Cowi, WERK arkitekter, Ingholt Consult, står bag. Projektets tals- og ophavsmand er tidligere direktør i Banedanmark og Carl Bro, Jesper Rasmussen. Desuden deltager DSB Ejendomme og Nordisk Film Biografer.

Skal Palads Teatret rives ned?

»Det ved jeg ikke«, konstaterer Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell, Enhedslisten. »Palads er blevet eksponent for projektet. Men Palads er den mindste del af det. Det er meget vigtigere at se på f.eks. mængden af huse og højden af bygningerne og trafikafvikling og meget andet.«

Bliver banegraven ved Vesterport overdækket?

«Det håber jeg«, siger teknik- og miljøborgmesteren. Igennem tiden har der været mange forslag om at overdække det åbne baneareal, uden at det er blevet til noget. Specielt udfordringen med at afvikle togdriften, mens der bygges, er svær at knække. Kommer nogen med et realistisk projekt, der hænger sammen med resten af byen, vil Morten Kabell være positiv, siger han.

Bliver projektet i det vhele taget til noget?

På et møde på mandag 6. februar skal politikerne drøfte flere ændringer af projektet: Højden på husene, tætheden af byggeriet, trafikafvikling, mængden af boliger. »Foreløbig er det jo kun et idékoncept. Med københavnernes behov for daginstitutioner, infrastruktur og skoler, når vi inden for ti åt bliver 120.000 flere, så har jeg svært ved at se at nogen hive en halv milliard op af lommen til at overdække et baneterræn.«

Prisen?

Et trecifret millionbeløb som København ikke har i dag, mener borgmesteren.

Har vi et nyt stort byrum ved Vesterport og Palads om fem eller tredive år?

Planlægningen af projektet vil tage op mod halvandet år fra i dag. Derefter skal der detailprojekteres, og der skal indhentes byggetilladelser og meget mere. »Så mon ikke mellem fem og ti år? Hvis vi på mandag skulle stemme om projektet, som det ser ud i dag, så tror jeg ikke, jeg ville stemme for det.«

Skal der udkrives en arkitektkonkurrence, som det foreslås i projektet?

«Det ved jeg faktisk ikke.«

Hvad sker der nu?

De elleve politikere i Teknik- og Miljøudvalget skal mandag 6. februar, og et par dage senere deres kolleger i Økonomiudvalget, stemme om, hvorvidt forvaltningerne skal fortsætte samtalerne med idémageren, Jesper Rasmussen og de andre aktører om projektet. Forvaltningnerne er positive, men projekt overholder ikke kommuneplanens rammer, som det ser ud i dag. Partierne i de to udvalg skal efterfølgende tage stilling til, hvad man vil, og så skal forvaltningerne arbejde videre sammen med interessenterne og Jesper Rasmussen. Enten bliver det et nej til projektet, og så er den ged barberet. Eller også har man nået frem til noget, som embedsmændene i forvaltningerne kan anbefale. Derefter skal der tages politisk stilling til projektet og først derefter, i følge Morten Kabell i det sene efterår eller begyndelsen af 2018, kan man gå i gang med offentlige høringer, hvor det ikke er usandsynligt, at projektet vil blive ændret. »Projektet er på et ekstremt løst stadie nu,« siger han.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.