Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forundrede borgere ringer til politiet: Der går to engle i nødsporet på motorvejen

Selvom politiet sendte patruljevogne ud til flere sjællandske motorveje, er det endnu ikke lykkedes dem ikke at finde de engle, som adskillige bilister observerede på rastepladser og i nødspor i løbet af onsdag eftermiddag.

To »engle« er blevet observeret på på både Holbækmotorvejen og Vestmotorvejen.
To »engle« er blevet observeret på på både Holbækmotorvejen og Vestmotorvejen.

To mandspersoner, klædt i hvidt og med formentligt påklistrede vinger, er blevet observeret af bilister på både Holbækmotorvejen og Vestmotorvejen.

Både Midt- og Vestsjællands Politi og Sydsjællands Politi kunne onsdag berette, at de har modtaget henvendelser fra forundrede borgere, der har set »engle« gå i nødsporet på Holbækmotorvejen og engle stå på en rasteplads ved Vestmotorvejen i nærheden af Slagelse.

Begge politikredse sendte patruljevogne ud for at finde englene, men det er endnu ikke lykkedes at få fat på dem eller finde spor efter dem.

De første anmeldelser indløb til Midt- og Vestsjællands Politi kl. 12.12 onsdag.

»Englene gik i vestlig retning på motorvejen mod Holbæk. Der kom mange meldinger fra folk, som blev ved med at sige, at der var engle i nødsporet, og det var folk, der bedyrede, at de var ved deres fulde fem,« siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Kl. 14.54 indløb den første melding til Sydsjællands Politi. Anmelderen meddelte, at han tidligere havde læst, at politiet efterlyste to engle. Dem havde han nu observeret på en rasteplads nær Slagelse.

»Vi tillader os at gå ud fra, at det er de samme engle, som tidligere blev set på Holbækmotorvejen, og at der ikke er tale om, at en masse engle er på vej til englekongres,« siger Michael Vilster, kommunikationsmedarbejder ved Sydsjællands Politi.

Politiet antager, at der er tale om en happening eller en spøg, men advarer om, at selvom »englene« måske vil skabe opmærksomhed omkring for høj fart, skaber de selv farlige situationer ved at gå rundt udklædt som engle på de sjællandske motorveje.

»Det kunne jo være, at de vil få bilister til at tænke sig om, når de kører for stærkt, men uanset hvad hensigten har været, er det en dårlig happening, for når man går i nødsporet, tager man opmærksomheden fra bilister, der kører i både den ene og anden retning. De har på trods af måske gode intentioner skabt farlige situationer, fordi bilisterne drejer hovedet fa led for at se, hvad søren det er. Specielt når de er klædt ud og ikke bare ligner strandede bilister,« siger Martin Bjerregaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis