Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forulykket bådejer fundet død på Æbelø

En mand var på vej til Assens med en båd købt i Grenaa. Hans familie bliver bekymret og slår alarm.

Bogense. En 72-årig mand fra Helnæs mellem Assens og Faaborg er tirsdag fundet død på Æbelø nord for Fyn efter at være forulykket med en båd, oplyser vagtchef Lars Thede, Fyns Politi.

Hans fartøj var gået på grund, og manden blev fundet i strandkanten.

Han blev samlet op af en tilkaldt redningshelikopter og fløjet til Aalborg Universitetshospital, hvor lægerne ved ankomsten konstaterede, at hans liv ikke stod til at redde.

Manden stod søndag ud fra Grenaa, hvor han havde købt en 35 fod kutter, som han skulle sejle til Assens.

Han havde planlagt at overnatte på Samsø natten mellem søndag og mandag, men da han ikke kom i havn der, slog hans søn alarm til Østjyllands Politi.

Politiet har kigget efter båden i østjyske havne, og Fyns Politi har kigget i de fynske havne Bogense og Assens uden at finde båden.

Mandag søgte Forsvarets Operationscenter (JRCC) efter båden med to redningsfartøjer og en redningshelikopter. Der blev søgt syd for Samsø, nord for Fyn og i Lillebælt, men uden resultat.

Tirsdag morgen blev eftersøgningen genoptaget med et lille fly fra Marinehjemmeværnet, der fandt båden, som var gået på grund på Æbelø.

Lige i nærheden lå manden, der tilsyneladende var kravlet over bord og lå i strandkanten.

Selv om der hurtigt blev rekvireret en redningshelikopter, var manden så nedkølet, at hans liv ikke stod til at redde. Han blev fløjet til en afdeling i Aalborg, hvor lægerne er specialister i at behandle nedkølede personer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.