Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fortsat S-dominans i regionerne

S står til at kunne besætte fire formandsposter i de fem regioner. I Region Sjælland tager S over fra V.

Sophe Hæstorp Andersen står til ny periode som formand for regionsrådet i Region Hovedstaden efter fremgang for S og tilbagegang for Venstre.
Sophe Hæstorp Andersen står til ny periode som formand for regionsrådet i Region Hovedstaden efter fremgang for S og tilbagegang for Venstre.

Socialdemokratiet er stadig det største parti i regionerne, og det tegner også til, at der vil være socialdemokrater på de fleste af formandsposterne i de fem regioner, som står for driften af sundhedsvæsenet i Danmark.

Det er perspektiverne efter stemmeoptællingen i nat, som også ser ud til at kunne give Socialdemokraterne formandsposten i Danske Regioner.

Hér har man netop meldt ud, at S får seks mandater i den 17-mand store bestyrelse, fulgt af fem mandater til Venstre, hvilket åbner for at Socialdemokratiet kan få flertal og konstituere sig sammen med Radikale, SF og Enhedslisten.

I Region Sjælland har Socialdemokraterne overtaget formandsposten fra Venstre, efter at partiets nye spidskandidat Heino Knudsen har konstitueret sig sammen med  Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance, oplyser SN.dk.

S i regionen gik frem med 4,6 pct., mens Venstre gik tilbage med stort set samme cifre og dermed ikke kunne overvinde tabet af den hidtidige formand Jens Stenbæk, som har forladt politik.

Tilsvarende står S med gode kort på hånden for fortsat at besætte formandsposten i Region Hovedstaden, landets største region, hvor Sophie Hæstorp Andersen står til endnu en periode i spidsen, efter at S gik en smule frem til 28,4 pct., mens både Venstre og Dansk Folkeparti gik ret klart tilbage.

Påfaldende hér er det også, at Alternativet fik et pænt valg med ca. 43.000 stemmer, svarende til 4,7 pct. af stemmerne.

I Region Midtjylland er der også indgået en konstitueringsaftale, som ligeledes giver en socialdemokratisk formand. Partiets nye spidskandidat Anders Kühnau, som har taget over efter den mangeårige frontfigur både i Region Midtjylland og Danske Regioner Bent Hansen (S), fik ganske vist en beskeden tilbagegang, men har ifølge Stiften.dk sikret sig formandsposten efter en aftale, som omfatter samtlige partier i regionsrådet.

I Region Syddanmark får Venstres Stephanie Lose en ny omgang på formandsposten, selv om partiet gik tilbage, og SF fik en markant fremgang, efter at den tidligere formand Villy Søvndal havde meldt sig under fanerne.

SF gik således frem med hele 9,3 pct., men S gik tilbage, og dermed var vejen banet for en konstitueringsaftale med et flertal for Stephanie Lose som formand, men uden om SF og Enhedslisten, hvilket ifølge Fyens.dk har udløst hård kritik fra Villy Søvndal.

I Region Nordjylland fortsætter socialdemokraten Ulla Astman på formandsposten efter en fremgang på 4,1 pct., så S nu sidder på 18 af 41 pladser i regionsrådet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.