Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fortsat ingen overenskomstaftale: »Vi går ud fra 12 timers forhandling uden en aftale og uden bevægelse«

Lange forhandlinger om statsansattes overenskomst lørdag resulterede heller ikke i en aftale. Nu er der lagt op til meget vigtige forhandlinger søndag.

»Jeg synes, at jeg skal holde tillægsordene for mig selv,« siger Flemming Vinther (t.v.), efter overenskomstforhandlingerne på statens område lørdag aften er afsluttet uden en aftale.
»Jeg synes, at jeg skal holde tillægsordene for mig selv,« siger Flemming Vinther (t.v.), efter overenskomstforhandlingerne på statens område lørdag aften er afsluttet uden en aftale.

Et møde i Forligsinstitutionen om overenskomsten på statens område er lørdag aften afsluttet efter 12 timer.

Men trods de lange forhandlinger er der fortsat ingen aftale.

Det fortæller Flemming Vinther, der forhandler for lønmodtagerne i staten, til TV 2 News.

»Vi går ud fra 12 timers forhandling uden en aftale og uden bevægelse,« siger den fåmælte forhandler:

»Jeg synes, at jeg skal holde tillægsordene for mig selv.«

Heller ikke statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), ser positivt på situationen.

»Det så svært ud, da vi gik ind ad døren, og det ser desværre også svært ud, når vi går ud ad den,« siger ministeren sent lørdag aften til TV 2 News.

Allerede inden lørdagens forhandlinger forberedte Sophie Løhde sig på, at de svære forhandlinger kan ende med en storkonflikt.

Det sagde hun til TV 2 vej ind til mødet lørdag.

»Jeg går ind i dag med henblik på at forhandle en aftale. Vi ønsker ikke en konflikt, men jeg skal ikke lægge skjul på, at det ser svært ud.«

»Jeg vil ikke afvise, at det her kan ende med en konflikt,« sagde ministeren.

Også lønmodtagernes chefforhandler, Anders Bondo Christensen, udtrykker skuffelse efter lørdagens forhandlinger.

»Jeg er skuffet over, at vi ikke nåede noget i dag. Og jeg er enig i, at der nu er en langt større risiko for en konflikt,« siger Anders Bondo Christensen til TV 2 News.

De to parter mødtes lørdag, efter forhandlinger mellem parterne på det regionale og kommunale område i ugens løb endte uden resultat.

Forhandlingerne fortsætter søndag, hvor Anders Bondo Christensen og  Michael Ziegler igen forhandler på det kommunale område på henholdsvis arbejdstager- og arbejdsgiversiden.

Det er især spørgsmålene om lærernes arbejdstid og lønstigninger for de næste tre år, der søndag ligger på bordet i Forligsinstitutionen.

Michael Ziegler fortalte lørdag med skepsis i stemmen til Berlingske, at han går efter en aftale søndag.

»Jeg er bekymret. Jeg er bekymret for, at vi ikke lander det. Og jeg er selvfølgelig nervøs. Det er godt nok voldsomt, hvis vi ikke skal lande det.«

En varslet strejke er på grund af de forlængede forhandlinger i Forligsinstitutionen udskudt til på tirsdag, hvorefter den kan bryde ud på femtedagen efter.

Det er derfor ved at være sidste chance for en løsning for forhandlerne.

Læs mere om søndagens forhandlinger her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.