Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsvundet landsby kan endelig være fundet i Frederikssund

En gammel landsby er blevet omtalt i skrifter fra middelalderen. Nu har arkæologer formentlig fundet ruinerne fra den.

Arkivfoto fra Roskilde fjord ved udløbet af Havelse å mellem Frederikssund og Frederiksværk.
Arkivfoto fra Roskilde fjord ved udløbet af Havelse å mellem Frederikssund og Frederiksværk.

Spor fra tre gårde omkranset af en landsbygrøft markerer det, arkæologer tolker som centrum af en middelalderlandsby ved navn Tollerup i det sydøstlige Frederikssund på Sjælland.

Gamle skrifter vidner om, at gårdene angiveligt tilhørte byens magthavere. En af kældrene til den største gård er formentlig blevet anvendt til opbevaring af inddragede skatter i form af naturalier.

»Det interessante ved fundet er, at vi har nogle meget gamle skriftlige kilder, der åbner op for en helt anderledes forståelse af fundet, end det vi kan tolke alene ud fra udgravningen,« siger Gunvor Christiansen, der er arkæolog ved Roskilde Museum (ROMU), til Videnskab.dk.

Landsbyen er første gang nævnt i 1086, og gårdene, arkæologerne har fundet, er fra senmiddelalderen og renæssancen – altså fra år 1400 til 1600.

Ifølge Gunvor Christiansen er der ikke gjort mange lige så velbevarede fund af kældre uden for de store købstæder i Danmark.

I dag ved man ikke, hvorfor Tollerup blev opgivet, men en række gamle kilder vidner om, at byen eksisterede.

Blandt de gamle kilder, der måske kan knytte sig til fundet, er et brev fra kong Knud den 4., som gav landsbyen i gave til biskoppen i 1086. Derudover er der en række skattelister fra Tollerup, der omtaler seks gårde og en hovedgård, som muligvis er brugt til opbevaring af inddraget skat.

Ved siden af de tre gårde ligger en grusgrav, som ifølge Gunvor Christiansen kan være årsagen til, at arkæologerne ikke kan finde de resterende tre gårde.

»Sammenligner vi med andre gårde fra samme periode, må en af gårdene være den hovedgård, der omtales i skrifterne. Det er et kvalificeret bud, fordi gården er så stor, som den er,« siger hun.

De tre gårde er omkring fem meter brede og 15-20 meter lange, men hovedgården har et kælderareal på 50 kvadratmeter. Hovedgården har også ydervægge med så stærkt et fundament, at der må have været en førstesal, forklarer Gunvor Christiansen.

Selvom landsbyen af en ukendt grund er blevet opgivet, er kældrene blevet liggende. Til stor glæde for arkæologerne ligger kældrene så langt nede i jorden, at plove fra landbrugsudstyr gennem tiden ikke har ødelagt dem, fortæller hun.
En anden arkæolog, der ikke har været med til udgravningen, finder fundet interessant.

»Vi har masser af udgravninger fra tidligere perioder. For eksempel stenalderen og bronzealderen. Men desværre ikke fra middelalderen, fordi husene blev bygget på en anderledes måde (se faktaboks, red.). Så det hører til sjældenhederne at finde en landsby som denne,« siger Nils Engberg, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Arkæologerne kan se, at kældrene har været fyldt op med ting. Blandt andet to kværnsten fra en mølle, plovskærere og en masse andre brugsting fra landbrug, forklarer Gunvor Christiansen.

Derudover har arkæologerne fundet spor af lergulve, ovne og brudstykker af kakkelovnsfliser med religiøse motiver – herunder en præst.

»Det var meget typisk for perioden i 1500-tallet, at man havde religiøse motiver,« forklarer Gunvor Christiansen. Den forklaring støtter Nils Engberg op om. Overordnet er middelalderen kendetegnet ved, at det var den tid, hvor kristendommen tog til i styrke.

»Det er i denne periode, vi får en fast kongemagt og en centraladministration. Vi får landet inddelt i bispedømmer som eksempelvis Roskilde og Lolland Falster Stift. Snart bliver der dannet en regering, og vi begynder derfor så småt at se en samfundsstruktur, som den vi kender i dag,« forklarer han til Videnskab.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.