Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsvundet 20-årig fundet død på strand: To mænd fængslet

En helikopter fandt søndag en ung islandsk kvinde, der har været savnet i en uge. To mænd er fængslet i sagen.

København. Den 20-årige Birna Brjánsdóttur, der har været forsvundet i den islandske hovedstad Reykjavik siden sidste weekend, er fundet død på en strand, oplyser det grønlandske netmedie Sermitsiaq.ag.

Ifølge netmediet arbejder politiet ud fra en teori om, at den unge kvinde er blevet dræbt.

To besætningsmedlemmer på en grønlandsk fisketrawler er anholdt og mistænkt for at have noget med kvindens forsvinden at gøre. De blev torsdag varetægtsfængslet i to uger.

Ifølge det islandske netmedie ruv.is er de to mænd sigtet for drab. De nægter sig skyldige.

Søndag blev kvindens lig fundet af en helikopter på en strand nær Selvogsviti syd for Reykjavik.

Retsmedicinere skal nu fastslå dødsårsagen.

Desuden skal politiets efterforskere kortlægge, hvordan kvinden er havnet på stranden.

Birna Brjánsdóttur blev sidst set på et overvågningskamera klokken fem om morgenen sidste lørdag, da hun var på vej hjem efter en bytur i Reykjavik.

Siden er hendes sko fundet i havnen syd for hovedstaden i nærheden af en mole, hvor skibet Polar Nanoq, hvor de to grønlandske mænd er ansat lå fortøjet.

Kvindens mobiltelefon er også sporet til samme område.

Besætningsmedlemmerne fra Polar Nanoq har ifølge islandske medier lejet en lille rød bil af mærket Kia Rio under deres ophold i Reykjavik.

Det er med sikkerhed fastslået, at den 20-årige kvinde har befundet sig i denne bil. Det oplyser politiet søndag ifølge Sermitsiaq.ag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.