Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsvarsadvokater advarer mod telefonaflytninger i København

Retsikkerheden for mistænkte, der bliver aflyttet, er reelt sat ud af spil, siger to fremtrædende forsvarsadvokater. Advokaterne kan nemlig ikke i tide få besked om, hvornår de skal møde i retten. Det betyder, at en række sager køres igennem uden forsvar. Københavns Byret afviser kritikken.

34-årige Stine Marie Hur fik i september 2012 et brev fra poltiet om, at hendes telefon fejlagtigt var blevet aflyttet gennem et døgn måneden før. Den dag talte hun mest med sin mor om nissehuer, som moderen var ved at skrive en bog om. Stine Marie Hur modtog 800 kr. i erstatning for den fejlagtige aflytning. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
34-årige Stine Marie Hur fik i september 2012 et brev fra poltiet om, at hendes telefon fejlagtigt var blevet aflyttet gennem et døgn måneden før. Den dag talte hun mest med sin mor om nissehuer, som moderen var ved at skrive en bog om. Stine Marie Hur modtog 800 kr. i erstatning for den fejlagtige aflytning. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Danskere, der udsættes for aflytning af Københavns Politi, får i nogle tilfælde ikke den juridiske bistand, som de har ret til. Det siger fremtrædende forsvarsadvokater, der retter en skarp kritik mod Københavns Byret.

Da de mistænkte af gode grunde ikke må vide, at de bliver aflyttet, er det en beskikket forsvarers opgave at repræsentere de mistænktes interesser, når retten skal tage stilling til, om der er grundlag for at sætte gang i en aflytning. 

Men selv om en mistænkt har ret til at blive repræsenteret af en forsvarsadvokat, sker det langt fra altid i Københavns Byret.

»Det er et retssikkerhedssmæssigt problem af alvorlig karakter,« siger Anders Boelskifte.

Svært at gøre sit arbejde ordentligt

Han bakkes op af Henrik Stagetorn, der ligeledes er forsvarsadvokat i København samt formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Hans bekymring stammer blandt andet fra narkotikasager, hvor der gerne sættes gang i aflytninger af en række telefoner og personer i et sagskompleks.

»Ved kendelser i især de store komplekser går det ret stærkt, og jeg er enig i, at det reelt er et retssikkerhedsmæssigt problem. Man kan først i sidste øjeblik få at vide, hvornår på dagen de her sager bliver behandlet. Det gør det svært at gøre sit arbejde ordentligt,« siger Henrik Stagetorn.

Det er kun i behandlingen af forlængelsessager, at retsikkerheden er truet. Når en aflytning i første omgang er godkendt i en byret, skal sagen behandles igen efter fire uger for at sikre, at der stadig er legitim grund til at bryde ind i en persons privatliv.

Men forsvarsadvokaterne kan først kl. 12, dagen inden en sag skal behandles, få besked om, hvornår de skal møde i byretten den kommende dag. Systemet er ifølge forsvarsadvokaterne så rigidt, at det i mange tilfælde reelt er umuligt for forsvarsvadvokaterne at møde op. Hvis fristen var længere, kunne advokaterne reelt prioritere at møde op i retten, lyder kritikken.

»Talrige kendelser foretages derfor uden nogen form for medvirken af advokat. Den advokatkontrol, Folketinget lagde meget stor vægt på, da man i sin tid lovgav om disse indgreb, er i Københavns Byret meget reduceret,« siger Anders Boelskifte.

Han henviser til, at det i andre byretter såsom i Lyngby og Glostrup aftales med advokaterne, hvornår en sag skal for. Ifølge ham bliver konsekvensen i København, at der tillades flere indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Københavns Byret af viser kritik

Søren Axelsen, præsident i Københavns Byret vil ikke høre tale om, at retssikkerheden er sat ud af spil i en række af disse sager.

»Jeg kan til fulde afvise, at nogens sikkerhed er blevet trådt under fode. Det er kun et spørgsmål om, at man som forsvarer må prioritere, hvad man vil møde op til,« siger han og fortsætter:

»Det er et problem i København, at vi har tæt ved 27 procent af alle landets dommervagtssager, og antallet er stigende. Det er meget nemmere at planlægge andre steder i landet, hvor man ved nogenlunde, hvor mange sager, der er,« siger han.

Imidlertid sætter Københavns Byret fra efteråret i samarbejde med forsvarsadvokaterne gang i en forsøgsordning med en særlig afdeling for indgrebssager. Her vil advokater være vagtsat på fastlagte dage til at repræsentere mistænkte i samtlige indgreb, der skal behandles.

Aflytning er et af politiets mest kraftfulde indgreb, og der skal da også være mistanke om forbrydelser, hvor strafferammen er seks år eller mere, før der kan gives tilladelse. Det er i kategorien mord, grov vold og narkokriminalitet.

4.252 mennesker var i 2013 udsat for et indgreb i meddelelseshemmeligheden ifølge tal fra Rigsadvokaten. I alt blev der iværksat 8.403 indgreb sidste år.

Søndag beskrev Berlingske, hvordan det er gået galt i 30 sager de seneste fem år. Det betyder blandt andet, at politiet ved en fejl har aflyttet de forkerte. Blandt andet Ove Jørgensen, der lå på sit dødsleje, da politiet aflyttede ham.

I andre sager får politi og anklagemyndighed i retten kritik for at være for hurtige på aftrækkeren, og bevismateriale vurderes ifølge retten ikke at gå tabt, selv om man havde afventet en dommers godkendelse af indgrebet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.